Gå til hovedindhold

Sebastian gav sublim intim koncert i Drantum

Sebastian var i topform, da han gav koncert i Drantum torsdag aften.

Tekst + foto af Morten Dickmann

Torsdag aften blev de rolige omgivelser ved Drantum suppleret med mere rolighed i form af gode melodier med sang og guitarfingerspil, da Sebastian besøgte landsbyen og gav en intim koncert alene fra scenen i Drantum Forsamlingshus.

Alle stolene i stolerækkerne under de 18 runde kuglelamper, der gav en passende, melankolsk og dæmpet månelysstemning, var besatte af aftenens 200 publikummer.

Det tog ikke lang tid at få billetterne til koncerten udsolgt, og de, der var hurtige nok til at købe en billet, fik sang og underholdning for hver en øre.

Sebastian var i topform både som sanger og musiker - og entertainer imellem numrene, hvor han havde betragtninger og oplæg, som ud over at holde ørerne og opmærksomheden fanget, også fik gang i lattermusklerne hos publikum.

En hyldest til ord, poesi og fortællinger
Aftenen bød på hyldest til fortællingens verden og poesiens verden, og blandt numrene var der et par af H.C. Andersens digte, som Sebastian har sat musik og stemme til.

Der blev også et glædeligt genhør med sange fra flere af de musicals Sebastian har skabt musikken til. Blandt andet Ronja Røverdatter, Anemonesangen og Hodja fra Pjort.

Selvom jeg ikke kendte alle de udvalgte sange på aftenens setliste med sange fra Sebastians snart 50 år lange karriere, bragte hans sange udført med hans sikre fingerspil på guitaren og hans melodiske stemme en atmosfære, hvor jeg blev underholdt og ført ind i hans poetiske fortællinger.

Mange af oplæggende til sangene og sangene selv, indeholdte også politiske budskaber og tankevækkende betragtninger om alt fra USA's våbenpolitik, køernes prutter og deres indflydelse på drivhuseffekten.

Da koncerten var ovre, blev der givet et stående bifald fra publikum, og der blev råbt på sangen Rose. Om, det var planlagt eller publikums indflydelse, der fik Sebastian til at slutte af med dette fantastiske nummer, må stå hen i det uvisse.

Kultur

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • camp43
    camp43
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Brande Billard
    Brande Billard
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • AFTRYK
    AFTRYK
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    23 okt.

    Fredagscafe i Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    23 okt.

    AFTRYK - en fejring af fællesskabet

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brandes kommende Kulturhus, Storegade 30, Brande
    25 okt.

    Koncert med SAXOPATHS

    Arrangør: Eunjiin Dey
    Sted: Brande Kirke
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    31 okt.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.