Gå til hovedindhold

Sænk elafgiften

Orla Østerby

Af Orla Østerby, energi- og forsyningsordfører, Det Konservative Folkeparti

Danmark har længe været et af verdens førende lande, når det gælder grøn energi. Sådan skulle det gerne fortsat være. I regeringsgrundlaget har vi derfor formuleret et ambitiøst mål om, at halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug i 2030 skal komme fra vedvarende energi. Det skal være et skridt på vejen mod et lavemissionssamfund og et elektrificeret Danmark. Det er ambitiøst, og det kræver en aktiv og målrettet indsats.

Jeg foreslår, at vi, som et middel til at nå derhen, sænker elafgiften. Som det er nu, er afgiften på el markant højere end på energikilder som olie og gas. Det giver ikke meget mening – især ikke når det viser sig, at elektricitet faktisk er meget grønnere end netop olie og gas. Der er nemlig smæk i den grønne omstilling af produktionen af el. Produktionen stammer i stigende grad fra vindenergi og biomasse fremfor kul og naturgas, og Energistyrelsen forventer i sin basisfremskrivning, at 72 procent af elforbruget vil blive dækket af vedvarende energi i 2020. Således bør det være helt naturligt, at elafgiften sænkes, og gerne til samme niveau som den generelle energiafgift på olie og gas.

Afgiften er uforholdsmæssig høj

Strømmen i Danmark er en af de grønneste i verden, og CO2-udslippet fra produktionen er faldet markant. Derfor er det meget svært at se rationalet i, at elafgiften samtidig er steget. Ja faktisk har vi i Danmark de højeste forbrugerpriser på el – og det selv om den rene elpris i Danmark er blandt de laveste i Europa.

Oliekriserne i 70’erne og de globale klimaforandringer har lært os, at vi skal tænke over vores energiforbrug og nu tænke i vedvarende energi og grøn omstilling. Der er stadigvæk behov for energisparende tiltag – og der er meget der kan og skal gøres. Vi må for alt i verden ikke undervurdere den opgave. Men vi skal også tage ad notam, at el er grønnere end nogensinde, og de grønne afgifter skal derfor følge med tiden.

Kommer alle til gode

En sænkelse af elafgiften vil være ansvarlig grøn politik og samtidig give flere penge til os alle sammen. Alle vil nemlig kunne mærke afgiftsnedsættelsen. For alle bruger el. Direktør som pølsemand. En sænkelse af elafgiften vil derfor være en stor gevinst for både forbruger og klima. Derudover har en beregning fra de miljøøkonomiske vismænd vist, at der årligt vil kunne opnås en gevinst på 1,8 mia. kr., hvis afgiften fjernes.

Det er en pengemaskine

Vi må konstatere, at elafgiften i dens nuværende form ikke bidrager til den grønne omstilling. Tværtimod. De miljøøkonomiske vismænd argumenterer sågar for, at den høje elafgift nærmere kan bidrage til at øge CO2-udledningen, fordi afgiften risikerer at modvirke omstillingen væk fra fossile brændstoffer i ikke-kvotesektoren.

Dermed står det klart, at den høje elafgift udelukkende er til, fordi den skraber enorme pengesummer i statskassen. En ren og skær pengemaskine, der langt overstiger den miljøbelastning, som strømmen forårsager. Og det er jo ikke det, der er meningen med grønne afgifter.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Agroland uge 1
    Agroland uge 1
  • camp 21
    camp 21
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • Anne Dolmer
    Anne Dolmer
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • MES
    MES
  • Søby Musical
    Søby Musical
  • Grundlovsdag
    Grundlovsdag
  • Takkeannonce
    Takkeannonce

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give
    05 jun.

    Grundlovsdag 2026 med sognepræst Lone Vesterdal

    Arrangør: Kirkekontoret Brande
    Sted: Præstegårdshaven bag præstegården i Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.