Af Anders Udengaard, folketingskandidat for SF Ikast-Brande

I det seneste stykke tid har Karsten Willumsen, formand for den lokale landboforening og aktivt medlem af Venstre, været meget flittig med at skrive debatindlæg om kontrollen af det danske grundvand. Han fremsætter nogle meget fantasifulde historier, som det ville være ærgerligt at lade stå ubesvaret hen.

For det første mener Karsten, at de danske myndigheder har haft svært ved at læse og forstå nogle engelsksprogede rapporter, og at de derfor nu enten tester grundvandet for meget eller forkert eller begge dele. Det ville naturligvis være overordentligt pinligt, hvis det var sandt, men det er det heller ikke. Når vi i Danmark tester grundvandet ofte og i flere forskellige lag, så er det naturligvis med vilje. Det gør vi, fordi vi gerne vil vide, hvordan det står til med nedsivningen - ikke blot i de dybe bassiner, men også nærmere overfladen, inden det er for sent - og vi er selvfølgelig udmærket klar over, at resultaterne af de forskellige prøver skal tolkes forskelligt.

Karsten fortæller også, at man systematisk udelukker eller ignorerer prøveresultater fra rene brøndboringer, angiveligt for at tegne et dystert billede af den danske vandkvalitet. Det er en noget mere grov beskyldning, som heldigvis er nem at tilbagevise.

Alle resultater af vandprøverne herhjemme er offentligt tilgængelige, også for Karsten Willumsen, og når man efterfølgende sammenfatter resultaterne i en rapport, så bruger man naturligvis flest kræfter på at beskrive udviklingen de steder, hvor der er noget at bemærke.

På et enkelt punkt er jeg faktisk fuldstændig enig med Karsten: Det danske grundvand er helt generelt af en fremragende kvalitet.

Karsten og Venstre mener, at dette bør være anledning til at indføre mere lempelige miljøkrav for landbruget.

Jeg og SF ser tværtimod dette som et tegn på, at vi gør det helt rigtige ved at opretholde en skarp kontrol med vandboringerne og forsøge at minimere forbruget af kritiske sprøjtegifte og tabet af næringsstoffer.