Gå til hovedindhold

Rekordhøst hos nogle vinbønder

Vinhøst

Den danske vinhøst 2026: Rekordhøst hos nogle vinbønder – andre får færre, men mere koncentrerede druer

Trods nattefrost, tørke og omskifteligt vejr tegner vinhøsten 2026 til at levere danske vine af høj kvalitet. Nogle vingårde melder om rekordhøst, mens andre får færre, men mere koncentrerede druer. Det vidner om både udfordringerne og potentialet i en dansk vinindustri, der sidste år fejrede 25 år som vinnation og fortsat er i stærk udvikling.

Bliver 2026 et rekordår for dansk vin? Det er endnu for tidligt at konkludere, men de første meldinger fra danske vinmarker peger på en interessant årgang med store lokale forskelle og positive forventninger til kvaliteten.

Årets vækstsæson har budt på både nattefrost, sommervarme, tørke og en våd sensommer. Vejret har påvirket vingårdene forskelligt, men på tværs af landet fortæller vinbønder om sunde druer og lovende vine.

Rekordhøst i Nordjylland

Hos Guldbæk Vingård i Nordjylland er 2026 allerede blevet et rekordår.

"2026 er et rekordår hos os. Frugtsætning og bestøvning var perfekt, og havde vi ikke grønhøstet og udtyndet, havde klaserne hængt skulder mod skulder. Kvaliteten fulgte med, og der var ingen botrytis. Vores første vin, PRIMO, er allerede gæret færdig, og alle tal er, som de skal være," fortæller Kim Thrysøe fra Guldbæk Vingård.

Den store høst har endda fået vingården til at investere i en brugt høstmaskine, så druerne kan komme i hus uden samme afhængighed af frivillige drueplukkere.

Nattefrost gav færre, men mere koncentrerede druer

På Skærsøgaard ved Kolding, som i år har gennemført sin 26. kommercielle vinhøst, har resultatet været anderledes.

En uventet nattefrost den 10. maj medførte ifølge vingårdens egne vurderinger et udbyttetab på omkring 30 procent, selvom man forsøgte at beskytte vinstokkene med varmelys.

Men kvaliteten af druerne tegner fortsat lovende.

"Nattefrost, varme og tørke har givet færre, men mere koncentrerede druer," fortæller Sven Moesgaard, vinbonde og direktør på Skærsøgaard.

Han fremhæver, at druerne er sunde, sygdomsfrie og velmodnede. Især rødvine og mousserende vine forventes at blive interessante fra årgang 2026.

Senere høst kan give komplekse hvidvine

På STUB Vingaard på Røsnæs har årets vejr ligeledes krævet tålmodighed.

En kold vinter og et sent forår forsinkede væksten, mens den varme og tørre midsommer skabte forventninger om en tidlig høst. Men vejret slog om, og en grå og regnfuld modningsperiode bremsede udviklingen.

Høsten er derfor 10–14 dage senere end i 2024 og 2025.

Alligevel er forventningerne til vinene positive.

"Jeg tror, på trods af de nævnte udfordringer, at vi takket være lidt senere høst opnår vine af høj kvalitet og med god smagsintensitet pga. vejrskiftene," fortæller Carl F. Stub Trock fra STUB Vingaard.

Han forventer især komplekse hvidvine med mange smagsaromaer og et lidt lavere alkoholindhold end de foregående år.

Dansk vinindustri i vækst efter 25 år som vinnation

Årets høst finder sted i en ung vinindustri, som har udviklet sig markant gennem de seneste 25 år.

Danmark blev officielt anerkendt som vinproducerende land i EU i 2000 og kunne dermed fejre 25-årsjubilæum i 2025.

Siden har danske vinbønder arbejdet på at opbygge en ny industri med egne dyrkningsmetoder, investeringer i produktionsudstyr og stadig større erfaring med de nordiske dyrkningsforhold.

Ifølge Danmarks Statistik blev den danske produktion af vindruer mere end tredoblet fra 2016 til 2022, hvor den nåede 349 ton.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Takkeannonce Jonna
    Takkeannonce Jonna
  • Peter Møller
    Peter Møller
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • camp42
    camp42
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    20 okt.

    Syng-Dansk-Dag i Remisen

    Arrangør: RemisenBrande og Højskoleforeningen
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    23 okt.

    Fredagscafe i Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    25 okt.

    Koncert med SAXOPATHS

    Arrangør: Eunjiin Dey
    Sted: Brande Kirke
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    01 nov.

    Allehelgen i Brande Kirke

    Arrangør: Rie Mortensen, Anders Kjærgaard og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.