Rekordfræs i Uhre

Hans Christoph Paul lagde vejen forbi Uhre Friskole til hest, da der lørdag blev kørt cykelfræs, og hans ganger tog den megen postyr med ophøjer ro.

De 96 deltagere smadrede alle rekorder, da der lørdag eftermiddag endnu engang blev kørt cykelfræs til fordel for Uhre Friskole.

134.398 gode, danske kroner blev facit, da Uhre Friskole lørdag afholdt det semi-årlige cykelfræs. I runde tal er det en halv gang mere end da der senest blev cyklet i 2016: Dengang udløste fræseriet ca. 90.000 kr.

Det var da også en særdeles både glad og tilfreds skoleleder Kent Lykke, der efter at have gjort status kunne konstatere, at det store forarbejde havde båret frugt, og at planlagte overdækkede udeområde mellem skolen og legepladsen er rykket et godt stykke tættere på.

I år var det borgmester Ib Lauritsen, der affyrede startpistolen og sendte de knap 100 hjelmklædte cyklister ud på den 4 km. lange rundstrækning, som skulle tilbagelægges så mange gange som muligt i løbet af 2 timer.

I alt tilbagelagde de 96 deltagere 2.596 kilometer.

Læs mere i Brande Bladet tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul