For ikke ret mange år siden kunne danske forældre selv bestemme, ofte i samarbejde med daginstitutionen, at deres barn skulle vente et år med at starte i skole. Det er siden blevet lavet om, så alle børn i dag starter i skolen det år, de fylder seks.

I alle danske daginstitutioner sidder man lige nu og forbereder sig på at arbejde med de nye, styrkede pædagogiske læreplaner, og heri kan man se trin to af den plan. De nye læreplaner lægger stor vægt på samarbejdet mellem børnehave og skole, og ministeriets egne arbejdsgrupper gør særskilt opmærksom på, at skolerne fremover skal være børneparate, snarere end at børnene skal være skoleparate.

Det kan såmænd også være fornuftigt nok, særligt hvis man ser det i sammenhæng med den nævnte ændring af Folkeskoleloven. Det er på ingen måder en usympatisk tilgang at sige, at man ønsker en folkeskole, der er parat til at tage imod alle børn. Man må nok forvente, at det også vil kræve en massiv investering i indskolingen, hvis dét projekt skal lykkes, men det er en anden diskussion.

I disse dage gør regeringen så alvor af at realisere sin nye ambition om at indføre stopprøver i 0. klasse, og dermed kommer den altså simpelthen i konflikt med sin egen politik. Hvis man har som udgangspunkt, at folkeskolen er parat til at modtage alle børn, så giver det jo ingen mening, at man samtidig indfører tiltag, der skal kompensere for, at en utilfredsstillende stor andel af børnene ikke var parate alligevel.

Var det ikke en langt bedre idé at genindføre den gamle ordning, hvor forældre og institution i fællesskab kunne vurdere, at det var bedst at beholde barnet i børnehave et år mere? Selv vurderet ud fra en borgerlig nyttelogik må alle vel kunne forstå, at børnene vil have langt større gavn af dét, end at vi udsætter dem for at skulle dumpe folkeskolen, når de er seks.

Jacob Mark, børneordfører for SF
Anders Udengaard, folketingskandidat for SF
Kirsten Kronborg, formand for SF Herning