Vores kollega på netavisen TjekFredensborg, Steffen Slot, holdt sin egen Grundlovstale i netmediet.

Vi bringer det her, da det er aktuelt for hel landet.

- For otte år siden blev 126.000 tweets med falske og sande historier analyseret af forskere fra Massachusetts i USA, og resultatet viste, at det slet ikke var onde trolde fra Rusland eller Nordkorea, der sørgede for udbredelsen af de falske historier.

Nej, det var helt almindelige mennesker, der delte de falske historier markant oftere end de sande, og delingerne blev koblet til følelser som afsky, frygt og overraskelse.

De falske historier fik langt større gennemslagskraft end de sande historier, der blev delt med ord som forventning, glæde og tillid.

Waouh, tænkte jeg, da jeg læste om undersøgelsen. Det er stærke kræfter, som vi er oppe imod, når vi skal fortælle hinanden, hvad der er sandt og falsk her i verden.

Men jeg var ikke overrasket, for til trods for alle vores museumsbesøg, cafe latte automater på arbejdspladser og fodring af fugle med solsikkekerner er vi stadig styret af et urinstinkt – vi vil overleve dagen i morgen med brug af færrest mulige kræfter.

Jeg forstår det. Men jeg vil også gerne udfordre den måde at leve på, og det sker i denne grundlovstale.

En verden, hvor ingen siger “Hov, det er falsk”?

De af jer, som er til grundlovsmøder i dag, vil høre politikere og andre meningsdannere tale om, hvor vigtigt det er at kæmpe for demokratiet og sikre borgernes rettigheder.

Mange vil også nævne ordet ytringsfrihed og hylde, at vi kan være uenige og diskutere ting og stadig møde hinanden med smil, når grillpølsen er færdig eller kagen skæres ud.

Men lur mig, de færreste har blik for de strukturelle ændringer, der sker i disse år, og som risikerer at få store konsekvenser for vores demokratiske samtale i det offentlige rum.

Nu får I budskaberne råt for usødet.

Hvorfor er det overhovedet muligt, at de falske historier kan deles i markant større omfang end de sande på algoritmestyrede medier? Det skyldes, at ude på de algoritmestyrede medier er der ingen redigering af indholdet, medmindre vi ser helt uhyrlige grusomheder.

Er det et problem? Tja… Nej, ikke hvis der parallelt med de algoritmestyrede medier er et stærkt og sprudlende medielandskab, der med journalistisk indhold har stor gennemslagskraft og ressourcer til at afdække, sortere og inspirere.

Sådan er virkeligheden bare ikke.

Engang var der seks, nu er der to

Den kendte forretningsmodel for indtægter til journalistik er væk, og mange journalister humper vingeskudte rundt på redaktionerne uden tid til at gå ud i virkeligheden. De bliver tilmed bedt om at hente hjælp fra AI til at fortolke og give perspektiv på den verden, der udvikler sig hastigt omkring dem.

Milliarder af danske annoncekroner bruges på Google, LinkedIn, Tiktok og Facebook, fordi det er effektivt, men strukturelt sker der det, at pengene forsvinder ud af landet – uden at indtægterne fra annoncerne bliver geninvesteret i danskproduceret indhold, i journalistik.

Jeg klynker ikke. Jeg konstaterer bare, at sådan har virkeligheden ændret sig i de 25 år, hvor jeg har arbejdet som journalist. Der er stadig meget god journalistik derude – der er blot blevet mindre af den, især af lokaljournalistikken, fordi den er svær at skalere op, så hele verden vil læse med og betale for den.

Og nej, lokaljournalistik, udover TV2’s regioner, har aldrig været finansieret af statslige midler, bortset fra en lille andel, der indtil for få år siden var under fem procent af mediekoncernernes årlige omsætning. Journalistikken har altid været finansieret af jer – af jeres abonnementer og køb af annoncer.

For nylig talte jeg op, hvor mange lokaljournalister, der for 20 år siden dækkede Fredensborg Kommune, og jeg kom frem til fem-seks fuldtidsansatte inklusiv en fotograf. I dag er der to, og den ene er mig.

Pengene til at lønne journalister er væk, og hvis I har aktier i Facebook eller Google, får I udbetalt en lille del af de penge…

En verden uden en journalist at ringe til?

Hvad er det, vi risikerer at miste, hvis vi ikke er omgivet af en stærk, fri og mangfoldig journalistik? Et par linjer i Weekendavisen forleden beskrev det meget godt.

”De forkvaklede tanker, der blomstrer i skyggerne, har det med at visne, når de udsættes for dagslys i den åbne og fri debat”, stod der i artiklen ”Det militante demokrati”.

For mig er vi med den sætning helt inde i kernen af, hvad ytringsfrihed og journalistik er. Det er et sted med dagslys over en åben og fri debat, og hvor journalistikken er med til med faglighed og troværdighed at give fakta og perspektiv, at kuratere samtalen og invitere alle med.

Og nej, jeg klynker ikke. Men jeg siger højt, at det er nu, vi skal kæmpe og støtte journalistikken, hvis vi vil have den. For ellers forsvinder den. Så bliver der tavst derude. Der bliver ingen at skrive til eller ringe til hvis ”noget er for galt” eller hvis noget skal undersøges med en troværdig og neutral faglighed.

Sammen vender vi strømmen…

Jeg elsker at være journalist, og jeg forsøger i disse år med TjekFredensborg – ligesom mange andre rundt i landet – at gentænke og udvikle forretningsmodellen for især lokaljournalistik, og min analyse er, at journalistik er stærkest, hvis vi alle bidrager lidt til at finansiere den.

Tænk hvis blot 10 procent af 40.000 borgere i en kommune tager den beslutning, at ja – de vil have den lokale journalistik til at sikre dagslys over den åbne lokale debat.

Jeg tror på det, og det vokser. Men hvis jeg skal rykke ud, når der er bøvl i byen, børnehaven eller badehytten og tilmed gøre det med et muntert blik, der peger mod løsninger – ja, så er I nødt til at være med på holdet, også de dage, hvor det er naboens bøvl, der skal belyses, forklares og perspektiveres.

For venner! Der er ikke nok annoncer derude til at finansiere den journalistik, som I har været vant til, så hvis I vil have den, må I have journalistikken i tankerne på samme måde, som I betaler for en kop kaffe. I kan faktisk komme langt for det det halve af den pris.

På den måde, finansieret af mange bække små, kan journalistikken forblive fri og have overskud til også at fortælle om jeres “forventning”, “glæde” og “tillid”. Alt det som er vigtigst, men som ikke altid sælger sig selv, især ikke på de algoritmestyrede platforme, hvor “afsky”, “frygt” og “overraskelse” får tingene til at vokse.

God grundlovsdage.