Ramte vejtræ i markracer

To unge mænd på henholdsvis 16 og 17 år fra Brande tog lørdag morgen en dum beslutning. Efter at have kørt markræs i en uindregistreret bil, valgte de at forsøge sig med kørsel på vejen, hvilket er ulovligt. Turen gik ad Nordlundvej og her ramte de et vejtræ, hvilket fik bilen til at rulle rundt. Det skete lidt før klokken 8.00 lørdag morgen.

De to unge i bilen blev begge kørt til sygehuset i Herning, men de er sluppet med knubs og skrammer. Der var mistanke om, at de var påvirket af spiritus, og der blev derfor taget blodprøve af begge drenge. Ingen af dem ville fortælle, hvem der havde siddet bag rattet, og det håber Midt- og Vestjyllands Politi, at blodprøverne samt en afhøring af de to branditter, kan være med til at afsløre.

De bliver begge sigtet for spirituskørsel samt for at køre i den uindregistrerede bil. Da de stadig ligger på sygehuset, vil drengene først blive indkaldt til en senere afhøring.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul