Gå til hovedindhold

Rågeskrig døgnet rundt

Af: Anne-Marie Pedersen

Rågekolonier er der ved at være en del af i Brande, selv i midtbyen.

Rågen er en fredet fugl, der på europæisk plan er truet og derfor er fuglen beskyttet.

I Danmark er der dog en solid bestand, men på grund af den europæiske fredning er der ikke jagttid på fuglen. Der er dog reguleringsmuligheder, og det har Ikast-Brande Kommune benyttet sig af.

I Brande har vi 3 rågeregulerere, der igennem Ikast-Brande Kommune, har fået lov til at regulere (skyde) rågeungerne, når de har forladt reden.

Reguleringsjægerne er Jonas Frandsen, Karsten Kanne og Carl Risbjerg. De 2 førstnævnte mødte Brande Bladets udsendte på dette års 1. reguleringsjagt.

Iklædt orange vest og udstyret med en kaliber 22 LR salonriffel var det 2 meget koncentrerede jægere der stod og spejdede op gennem de høje bøgetræer mellem Storegade og Blichersvej.

En rågeunge var det blevet til

- De er svære at spotte oppe i træerne. Træerne er jo sprunget godt ud og bladene gør det svært at se dem, fortæller Jonas Frandsen.

Reguleringsperioden går fra 1. maj og indtil 15. juni. Men ungerne må kun skydes uden for reden.

Karsten Kanne bor blot 50 meter fra de store træer og kan fra sit hus holde øje med rederne og se om ungerne er ude.

- Jeg har holdt øje med dem siden 1. maj og da jeg i dag så, at en unge var ude, ringede jeg til Jonas og sagde, at så er det nu.

Jonas og Karsten, som begge ikke bor langt fra rederne, er godt trætte af den larm de laver. Det er generende - der er jo rågeskrig næsten døgnet rundt, lyder det samstemmende fra de 2 jægere.

De rågeunger der bliver skudt, går ikke til spilde. Hjemme ved Jonas Frandsen er planen de skal spises. - Vi tager brystkødet fra dem, skærer det ud i tern og laver nuggets ud af dem, fortæller Jonas.

De 3 rågejægere har lov til at gå på de af kommunens udpegede arealer og så har de også nogle enkelte private haver, som de må regulere rågeungerne i.

Alle rågeregulerere skal have et gyldigt jagttegn og en reguleringstilladelse og ellers følge de på området angivne regler.

Da 1. dags rågeregulering var slut, havde de 2 jægere fået skudt 6 unger i alt.

 

Udstyret med orange vest regulerer de to jægere Karsten Kanne (venstre) og Jonas Frandsen rågeunger i Brande. Her i følgeskab med den 5-årige Labrador Retriver Balder. Foto: Anne-Marie Pedersen

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Sogneaften
    Sogneaften
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Brande IF
    Brande IF
  • Malerfirmaet Peter O.
    Malerfirmaet Peter O.
  • Cykelcenter Midtjylland
    Cykelcenter Midtjylland
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Familie & Samfund
    Familie & Samfund
  • Kræftens bekæmpelse
    Kræftens bekæmpelse
  • Camp
    Camp
  • Agroland
    Agroland
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Fælleslisten
    Fælleslisten
  • Birkebæk
    Birkebæk
  • Brande City
    Brande City

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    25 mar.

    Nordisk gæstebud og generalforsamling i Foreningen Norden

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Sognegården i Brande
    26 mar.

    Foredrag og generalforsamling i Kræftens Bekæmpelse

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    26 mar.

    Fælleslisten holder generalforsamling

    Arrangør: Fælleslisten
    Sted: Det Grønne Plus
    26 mar.

    Ordinær generalforsamling i Brande IF

    Arrangør: Brande IF
    Sted: Brande Stadion, Ågade 16 i Brande
    28 mar.

    Fødselsdagsweekend i Cykelcenter Midtjylland

    Arrangør: Cykelcenter Midtjylland
    Sted: Cykelcenter Midtjylland, Storegade 9, 7330 Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.