Skip to main content

Plusser og et stort minus hos MES

Torsdag d. 26. maj afholdt MES A.m.b.a. det ordinære repræsentantskabsmøde på Diagonalkroen i Give med 55 fremmødte.

Selskabets formand Svend Mathiasen kunne bl.a. berette om en stigning i overskuddet hos MES Net A/S (elnettet) på 4,3 mio. til 16,7 mio. kr., en nettotilgang på mere end 400 kunder hos MES Fibernet A/S og et underskud hos MES Elhandel A/S på 1,1 mio.

Scanenergi Holding A/S har igen i 2015 realiseret et meget stort underskud på 71,6 mio. kr. før skat, hvilket Svend Mathiasen betegnede som ”meget overraskende og skuffende”.

- Jeg sagde sidste år, at bestyrelsen havde afskediget den hidtidige adm. direktør og forventede et overskud før skat i 2015 på 8 – 10 mio. Efter ansættelsen af Jens Erik Jacobsen som ny adm. direktør pr. 1. maj 2015 viste det sig desværre, at selskabets situation var meget værre end forventet. Den hidtidige økonomidirektør blev efterfølgende afskediget, og en ny økonomidirektør og salgsdirektør er blevet ansat, oplyste formanden i sin beretning.

Med en ejerandel på 11,27 % i selskabet har MES A.m.b.a. måttet udgiftsføre et tab på 10,1 mio. i 2015, men en række drastiske tiltag for at rette op på selskabets situation betyder, at der er en klar forventning om positive resultater i selskabet fremover.

- Når der ses bort fra udviklingen i Scanenergi Holding A/S og afkastet af værdipapirerne, har 2015 været et rigtig godt år for MES. Vi har haft en stor omsætning på elnettet og få afbrydelser, en flot tilgang af kunder på fibernettet, og vi håndterer nu selv elhandel til private kunder og mindre erhvervsdrivende, konstaterede Svend Mathiasen.

Samlet set realiserede MES-koncernen i 2015 et overskud før skat på 7,1 mio. kr. I år forventer MES et overskud før skat på 11,3 mio. kr.

Erhverv

Kommentarer

Submitted by Branditten (not verified) on Thu, 2 Jun 2016 - 16:11

Det er dejligt at læse om overskud, men de penge er forbrugernes, så jeg forventer at kunne se frem til at få de kommende afdrag sat ned. Elpriserne er højere end nogensinde. I mine 30 år i Brande er elpriserne mange dobbelt indtil nu. Og jo jeg ved godt, der er kommet afgifter til.....

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Lejlighed
    Lejlighed
  • Camping 25
    Camping 25
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Camping 25
    Camping 25

    Kalender

    22 Jun.

    Vandretur i Søby

    Arrangør: Søby Brunkulsmuseum
    Sted: Søby Brunkulsmuseum, Brunkulsvej 29, Herning
    23 Jun.

    Sankt Hans fest i Blåhøj

    Arrangør: Blåhøj Beboerforening
    Sted: Blåhøj Fællespark
    23 Jun.

    Sankt Hans aften i Drantum. Taler Rune Lyager

    Arrangør: Bestyrelsen Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    25 Jun.

    Anden ekstraordinære generalforsamling i Nørre Snede Antenneforening

    Arrangør: Nørre Snede Antenneforening
    Sted: Nørre Snede Hallen
    28 Jun.

    StreetArt i Brande arrangeret af Lions Brande

    Arrangør: Lions Brande
    Sted: Brandes bymidte

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.