Af tidligere chef for statsskovenes driftsplanlægning,   

Niels Juhl Bundgaard, Fløvej 17, 7330 Brande 

Naturstyrelsen er i færd med at plante en 400 ha stor skov ved Horsens på højproduktiv landbrugsjord. Denne skov plantes med henblik på i fremtiden at udvikle sig til urørt skov uden produktionshensyn. Naturstyrelsen oplyser selv at man derved sikrer en gennemsnitlig CO2 binding på 6,2 ton pr. ha pr. år over de næste 100 år.

Det lyder jo meget godt, at den urørte skov på den måde bidrager til at varetage et klimahensyn sideløbende med at fremme biodiversiteten på arealet.

Men er binding af 6,2 ton CO2/ha/år nu noget at være stolte af?

Nej absolut ikke. En optimal driftsplan med anvendelse af vore højproduktive træarter kunne have bidraget med en overjordisk CO2 binding på omkring 20 ton, samt et underjordisk bidrag på ca. 20% af den overjordiske produktion svarende til 4 tons CO2. I alt omkring 24 ton bundet CO2/ha/år.

Forskellen i CO2 binding er altså 17,8 tons/ha/år mellem urørt skov og en højproduktiv skov.

Hvis 400 ha potentiel produktionsskov i stedet indrettes som urørt skov betyder det en forskel på 400 x 17,8= 7120 ton CO2 om året.

På 100 år bliver forskellen 712000 ton CO2.

Det er altså ikke små størrelser vi taler om.

Men hvad er et ton CO2 værd?

De miljøøkonomiske vismænd også benævnt DØRS har i en tidligere samfundsøkonomisk analyse arbejdet med en CO2 – pris på 1200 kr. pr. ton, som kunne være nødvendig for at nå Danmarks 70% målsætning i 2030. Professor Michael Svarrer og ekspertgruppen om en CO2 afgift på landbruget arbejdede senere med 750 kr. pr. ton som den høje og samfundsøkonomisk mest effektive model.

Klimarådet har vist tidligere arbejdet med en pris på 1500 kr. pr. ton, men henviser i dag til Finansministeriets nøgletal på 665 kr. pr. ton CO2e i 2030-priser.

Vi kan illustrere konsekvenserne med tre forskellige priser:

CO2-pris                                     400 ha                                         100 år.

665 kr./ton                                 4,74 mio. kr./år                          474 mio. kr.

750 kr./ton                                  5,34 mio. kr./år                          534 mio. kr.

1200 kr./ton                               8,54 mio. kr./år                           854 mio. kr.

Selv med de laveste priser bliver den klimamæssige forskel altså næsten en halv milliard over 100 år på 400 hektar.

Tallene viser hvad offeromkostningen eller skyggeprisen er for at fremme biodiversiteten gennem udlæg af ny urørt skov på god landbrugsjord.

Hertil kommer så værdien af den mistede træproduktion med de hertil afledede effekter.

Artiklens talstørrelser er medtaget for at give læseren en fornemmelse af størrelsesordenen af de tab som samfundet påtager sig ved at fremme biodiversiteten gennem plantning af fremtidig urørt skov. Læseren kan selv vurdere hvilke af beløbene man finder relevante i sin egen forståelse af problemet, men det er rigtig mange penge samfundet spenderer uden at vide hvad man får for pengene eller om man får noget for pengene.

Regeringen planlægger at etablere 100000 ha urørt skov, så det er voldsomt mange penge, der spildes på den konto.

Når man bruger pengene på et område mangler de jo til betaling af andre nødvendige udgifter.