Af Kaj Bank Olesen, Tiphedevej 10, Vildbjerg

Jeg skrev i et debatindlæg forleden, at Ikast-Brandes borgmester, Ib Lauritsen, havde format. Sammen med sin kommunalbestyrelse vil han nemlig praktisere, at afstanden til landsbyer og byområder i hans kommune fremover skal være 12 gange møllehøjden. Den nuværende ”lovlige” afstand på landsbasis er 4 gange møllehøjden, hvilket giver utallige gener.

Mit debatindlæg har fået talsmanden for vindmølleindustrien i Danmark, adm. direktør Jan Hylleberg, Wind Denmark, til at fremkomme med en svada af argumenter mod Ib Lauritsens modige og forstandige beslutning. Wind Denmark repræsenterer 3.100 virksomheder, vindmølle ejere og vindinteresserede i ind- og udland.

Hyllebergs mange ”vindfrikadeller” går blandt andet i rette med, at lokale politikere ikke skal blande sig i vindmølleindustriens dispositioner. Altså underkender han nærdemokratiet, som er et af vort samfunds absolutte fundamenter. Det er så himmelråbende pinligt, at vindmølleindustrien har en sådan personage i spidsen for sit virke med så forkvaklede og arrogante argumenter!

Pinlighederne fortsætter i Hyllebergs indlæg med, at er der utilfredse borgere, som klager over afstanden fra vindmøller til beboelse, ja så kan de nyde den store ”tillid” til vindindustrien, at der vil være en salgsoption, hvis de føler sig generet af naboskabet til vindmøllerne. I praksis vil det så betyde, at vindmølleejeren køber beboelsen. Møller og vind eller forsvind!

I forvejen er det velkendt, at diverse projektmagere inden for vindmølleindustrien, åbenlyst lokker med kolde kontanter for at få deres vindmølleprojekter gjort spiselige. Det er der utallige eksempler på senest overfor de to borgerforeninger i Aulum og Tvis, som i en 20-årig periode vil modtage knap 3 millioner kroner i forbindelse med et vindmølleprojekt. Kort og godt ”hold kæft-bolsjer til folket”!

Hvor ville det være på sin plads, at Jan Hylleberg viste blot antydningen af format og vedkendte sig, at den del af omstillingen til grøn energi, som vindmølleindustrien står bag, er behæftet med utallige hovsaløsninger. Det er en industri, der respektløst og altid bedrevidende får lov til at sætte dagsordenen, fordi politikerne ukritisk med glubende appetit sluger ”vindfrikadellerne”!

At vindmøller indiskutabelt udsender lavfrekvente lyde og anden støj, som kan være dødsensfarlige for mennesker, dyr og fugle, har politikerne kun et skuldertræk til overs for. Dertil kommer skyggevirkninger fra møllerne og ubehjælpsomme placeringer i naturområder. Kræft, stress, hovedpine, søvnbesvær er i politikernes og Hyllebergs verden totalt ligegyldigt i forhold til vindmølleindustriens gave til menneskeheden.

Når det drejer sig om disse fakta, har vi således at gøre med en talsmand for vindmølleindustrien, der på bedøvende ligeglad og arrogant vis afviser disse fakta og i stedet aktivt dækker over diverse fortielser løgne og bedrag.

Det skal være mit inderste håb, at vores nye regering med fuld styrke, format og handlekraft får sat landets vindmøllemafia på plads én gang for alle.

Det kan kun gå for langsomt!