Læserindlæg fra Bruno Ostenfeldt Jensen:

Kommunen kan ikke bare sige det lærer vi af

LÆSERINDLÆG: Ulkærgruppen har politianmeldt Ikast-Brande Kommune efter flere års kamp for at få klarhed over forløbet omkring de 11 vindmøller i Ulkær Mose.

En politianmeldelse beviser ikke, at kommunen eller bestemte personer har begået noget strafbart. Det skal politiet undersøge. Men når hele forløbet lægges frem, er anmeldelsen ikke svær at forstå.

Sagen handler heller ikke om naboer, der bare er utilfredse med vindmøller. Bent Lauridsen understreger, at Ulkærgruppen hverken kræver møllerne fjernet eller er modstander af dem. Gruppen vil have undersøgt, om tilladelsernes vilkår og miljølovgivningen blev overholdt. Det er et fuldstændig legitimt krav.

Borgmesteren erkender den afgørende mangel

Borgmester Ib Lauritsen siger til TV MIDTVEST: "Der skulle have været lavet en bedre undersøgelse af, om det kunne have en påvirkning på et paragraf 3-område." Den udtalelse er helt central.

Paragraf 3-natur er ikke almindelig jord, som kommunen frit kan disponere over. Naturbeskyttelseslovens paragraf 3 beskytter bestemte naturtyper mod ændringer i deres tilstand. En ændring kan blandt andet skyldes gravning, opfyldning, dræning eller en omfattende sænkning af grundvandet.

Når der pumpes millioner af kubikmeter grundvand op i og omkring en våd mose, skal påvirkningen af den beskyttede natur derfor undersøges, inden tilladelsen gives og arbejdet udføres.

Alligevel svarer borgmesteren blot: "Det lærer vi af." Det er ikke tilstrækkeligt.

Når Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver en konkret tilladelse og hjemviser sagen, betyder det, at kommunen skal genbehandle den på et lovligt og tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det er ikke en venlig påmindelse om at gøre det bedre næste gang. Sagen er ikke afsluttet, blot fordi møllerne allerede står der.

Kommunen var advaret siden 2022

Problemerne omkring paragraf 3-natur, grundvand og okker kom ikke som en overraskelse.

Den 13. maj 2022 ophævede Planklagenævnet den daværende planlægning. Der var væsentlige mangler i behandlingen af blandt andet Natura 2000, paragraf 3-beskyttet natur samt vurderingen af grundvand og okker.

Den 5. juli 2022 ophævede og hjemviste Miljø- og Fødevareklagenævnet den daværende paragraf 25-tilladelse. Kommunen var dermed advaret med store bogstaver.

Alligevel står vi fire år senere med endnu en ophævelse og hjemvisning, fordi følgerne af den udvidede grundvandssænkning ikke var undersøgt tilstrækkeligt. Det kan ikke længere fremstilles som en enkeltstående forglemmelse, som kommunen blot kan lære af.

Fra 1,25 til 6 millioner kubikmeter

Den oprindelige grundvandstilladelse omfattede oppumpning af op til 1.250.000 kubikmeter vand over højst seks måneder.

Da vandmængderne viste sig at blive langt større, gav kommunen en tillægstilladelse. Den åbnede mulighed for at pumpe op til 6.000.000 kubikmeter over otte måneder og for at anvende filtersatte boringer og vakuumdræn. Det var næsten en femdobling af vandmængden - ikke en mindre teknisk justering.

En så omfattende ændring kan påvirke sænkningstragtens størrelse, grundvandsstanden, nærliggende søer, våde naturområder, grøfter og vandløb. Derfor var boringernes placering og den samlede udbredelse af grundvandssænkningen helt afgørende.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt imidlertid, at boringernes placering og dermed sænkningstragtens udbredelse ikke var tilstrækkeligt belyst. Påvirkningen af den beskyttede natur kunne derfor heller ikke vurderes ordentligt.

Hvordan kunne kommunen give mulighed for næsten at femdoble oppumpningen uden et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere påvirkningen af den natur, som kommunen er sat til at beskytte?

Kasper afviser borgernes advarsler

Viceborgmester og formand for Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget Kasper Pauli Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han ikke mener, der er begået lovbrud. Det må han gerne mene. Men det er ikke ham, der afgør, om der er grundlag for en politiefterforskning eller et eventuelt ansvar.

Da han bliver spurgt, hvorfor kommunen ikke undersøgte sagen grundigere, selv om borgerne løbende havde advaret, svarer han: "Det har overhovedet ikke handlet om det. Det har handlet om alle mulige andre spørgsmål."

Den forklaring stemmer ikke med det materiale, der gennem flere år er sendt til kommunen og byrådet.

Henvendelserne har blandt andet omhandlet grundvandssænkningens størrelse, timeoppumpningen ved fundamenterne, udvidelsen fra 1,25 til 6 millioner kubikmeter, boringernes placering, sænkningstragtens udbredelse og påvirkningen af paragraf 3-beskyttet natur.

Der er også rejst konkrete spørgsmål om Ravnholt Sø, surt og jernholdigt vand, okker, pyritoxidation, bassinernes kapacitet og opholdstid, kalkbehandlingen, overløb mod Mosegrøften og Sognegrøften samt manglende vandprøver, driftsjournaler og dokumentation for kommunens tilsyn.

Det er ikke "alle mulige andre spørgsmål". Det er forhold, der går direkte ind i grundvandssænkningen, beskyttelsen af paragraf 3-naturen og kontrollen med, om tilladelsernes vilkår blev overholdt.

Hvis Kasper Pauli Pedersen fastholder sin påstand, bør kommunen fremlægge henvendelserne og konkret dokumentere, hvad han bygger sin udtalelse på. Dokumenterne kan afgøre, hvem der husker rigtigt.

Hvor er kommunens dokumentation

Kommunen mangler fortsat at fremlægge en samlet offentlig redegørelse for:

Den samlede faktiske oppumpning.

De højeste oppumpninger pr. time.

Placeringen af samtlige boringer og dræn.

Sænkningstragtens beregnede og faktiske udbredelse.

Udviklingen i grundvandsstanden ved paragraf 3-områderne og Ravnholt Sø.

Analyserne af vandets pH samt indholdet af jern, mangan og andre relevante stoffer.

De samlede vandprøver og driftsjournaler.

Bassinernes kapacitet, opholdstid og kalkbehandling.

Mængden og håndteringen af slam og okker.

Det registrerede brud eller overløb mod Sognegrøften.

Kommunens tilsyn, påbud og indskærpelser.

Påvirkningen af Mosegrøften, Sognegrøften og Storå.

Kommunen skal desuden forklare, hvordan den hjemviste sag nu bliver behandlet, og hvordan en mulig påvirkning af den beskyttede natur bliver undersøgt og håndteret. Det kræver målinger, journaler, analyser, tilsynsrapporter og nye afgørelser - ikke politiske forsikringer.

Borgernes spørgsmål var berettigede

Ulkærgruppen er gennem årene blevet mødt, som om den blot forsøgte at standse et vindmølleprojekt. Nævnets ophævelse viser imidlertid, at gruppens bekymringer om grundvandssænkningen og den beskyttede natur ikke kunne afvises som almindelig modstand mod vindmøller.

Borgerne havde ret til at stille spørgsmål, kræve målinger og forlange et reelt kommunalt tilsyn.

Politiet må nu afgøre, om der er grundlag for en efterforskning, og om nogen kan have begået strafbare forhold. Men kommunen kan ikke parkere sit politiske og forvaltningsmæssige ansvar hos politiet.

Ikast-Brande Kommune skal forklare, hvordan endnu en Ulkær-tilladelse kunne blive ophævet og hjemvist, selv om kommunen havde været advaret siden 2022. Den skal også forklare, hvorfor borgernes konkrete advarsler tilsyneladende ikke førte til en tilstrækkelig undersøgelse.

Når naturen først er påvirket, grundvandet pumpet væk og projektet opført, kommer læringen for sent. Borgerne har krav på sandheden om Ulkær Mose.

Kratlund bliver samtidig en prøve på den politiske konsekvens. I golfsagen arbejdede nogle politikere for dispensationer og forsvarede projektet med ord som "visioner" og "Hedekraft", selv om paragraf 3-beskyttet natur var berørt. De samme politikere kan ikke nu med troværdighed bruge hensynet til paragraf 3-naturen som et afgørende argument imod Kratlund.

Ifølge miljørapporten risikerer mølle 2, arbejdsarealet og vejen i Kratlund at berøre cirka 2.300 kvadratmeter paragraf 3-beskyttet eng. Nu bliver det spændende at se, om også dét bliver kaldt visionær udvikling og "Hedekraft" - eller om paragraf 3-beskyttelsen pludselig vejer tungere, når det gælder et projekt, som de samme politikere ikke ønsker.