Coronakrisen har sat en tyk steg under, hvor vigtige pårørende til mennesker med psykisk sygdom er. Lad os anerkende dem og give dem den hjælp, de skal bruge.

Af landsformand for foreningen Bedre Psykiatri, Mads Engholm.

Zoom-møder, lukkede skoler, to meters afstand og fyresedler. Coronakrisen vendte op og ned på hverdagen for rigtig mange. Og i familier med psykisk sygdom ramte krisen ekstra hårdt, da den hjælp, som normalt får de syges liv til at hænge sammen, blev erstattet af nedlukninger, tvivl og besøgsrestriktioner.

Hvem skulle nu tage sig af de syge, tænker du måske? Hvem måtte midt i coranaens kaos og angst lægge alle behov til side for at yde støtte og omsorg? Svaret er enkelt: de pårørende.

Og sikke en kamp de har kæmpet! En undersøgelse blandt Bedre Psykiatris medlemmer og andre pårørende til mennesker med psykisk sygdom, taler sit klare sprog: 70 pct. har oplevet, at de som pårørende var afgørende for, at den syge fik hjælp og støtte. Og næsten to tredjedele af de pårørende blev selv mere belastet af ansvaret og det stigende arbejdspres.

I Bedre Psykiatri er vi imponerede over den fantastiske indsats de pårørende har leveret. Men samtidig foruroligede over, at der med ét kan blive lagt så umenneskeligt stort pres på deres i forvejen hårdt prøvede skuldre.

For pårørende – og ikke mindst pårørende til mennesker med psykisk sygdom – har et ekstremt stort ansvar. Ikke kun når samfundet er i krise. Hver eneste dag året rundt må de trodse deres egen sårbarhed og kæmpe for at hjælpe deres kære, navigere mellem og forhandle med myndigheder, opretholde deres familieliv og passe deres arbejde. I alt for mange tilfælde er det desværre præcis så umuligt, som det lyder.

Lad os derfor bruge de seneste måneders krise som anledning til at anerkende de pårørende og måske blive en lille smule bedre til at hjælpe dem med at være stærke, når de indimellem føler sig svage.