P-båse gøres permanente – engang i fremtiden

På sit møde i tirsdags besluttede Ikast-Brande Kommunes teknik- og miljøudvalg at forlænge forsøgsordningen med midlertidige p-båse i Storegade.

På sit seneste møde vedtog udvalget at arbejde for at gøre p-båsene permanente, og at finansieringen heraf - ca. 350.000 kr. – skulle indgå som en del af budgetforhandlingerne for 2018, men det er nu udskudt til 2019. I mellemtiden opretholdes de midlertidige p-båse, der blev etableret i april sidste år.

Ved en fejl havde kommunen ikke fået udsendt et høringsbrev til de berørte parter, og man havde derfor naturligt nok ikke modtaget nogle bemærkninger.

Den fejl er der nu blevet rettet op på, hvilket har medført seks høringssvar. De fem er positive, mens en enkelt mener, at de nye parkeringspladser skal fjernes, da fortovet er for smalt ved parkeringsbåsene til gene for personer med f.eks. rollator, kørestole eller barnevogne.

Teknisk Område vurderer dog ikke, at høringssvaret giver anledning til at ændre på beslutningen om at gøre de nye parkeringsbåse permanente.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul