Overvældende interesse for åbent landbrug

Thomas forsøger at blive årets kål-kaster i forbindelse med søndagens arrangement hos Axel Månsson.

Interessen for at besøge Axel Månssons landbrug var igen meget stor, da der søndag blev arrangeret ”Åbent landbrug”.

Af Ejgil Jessen Hansen

Flere tusinde fandt vej til arrangementet, men der var virkelig også lagt mange kræfter i forberedelserne for at gøre arrangementet så spændende som overhovedet muligt for de nysgerrige besøgende.

Indkørslen var pyntet med masser af flag, flere marker var, oven på den megen regn, blevet belagt med halm, så bilerne kunne parkeres uden at køre fast i mudder. En lang række boder var stillet op med kaffe, kage og selvfølgelig alle de økologiske produkter, som bliver produceret. Der er mere end 20 forskellige sorter.

Der var selvfølgelig også muligheder for at smage forskellige retter af økologiske æg fra nogle af gårdens ca. 200.000 høns. Gårdens mange, kæmpestore maskiner var linet op og interessen for at se nærmere på dem var stor. Der var arrangeret konkurrencer, bl.a. kuglestød med glaskål, så man kunne blive årets kål-kaster, så der var virkelig gjort meget for at skabe de bedste rammer for de besøgende. 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul