Gå til hovedindhold

Overflødige besparelser og skjulte dagsordener

Af Mikael Lund, journalist Brande Bladet.

Når disse linjer læses, har byrådet vedtaget budgettet for 2019. Et budget, der indeholder besparelser for ca. 80 mio. kr. For almindelige dødelige er det svært at fatte, at hullet i kommunekassen år efter år tilsyneladende bliver større og større samtidig med, at indbyggertallet i kommunen fortsætter med at vokse støt.

En del af besparelserne vil dog let kunne undgås, ganske simpelt ved at undlade at nedrive det gamle rådhus for at gøre plads til en ny skole i Centerparken. Der er allerede afsat 5 mio. kr. til at indrette Vestre Skole i Ikast til de 146 kommunalt ansatte, der bliver midlertidigt hjemløse som følge af nedrivningen, og på det første af en række planlagte politiske debatmøder på Café Tankefryd forrige fredag kom det frem, at selve nedrivningen er budgetteret til at koste 40 mio. Værsgo’: 45 mio. kr., som kan bruges på noget mere fornuftigt.

I budgettet er der ganske vist indarbejdet en årlig besparelse på driften på 1 mio. kr. stigende til 2 mio. i 2021-22, men mon ikke der også skal bruges penge på strøm, varme, vedligehold o.s.v. i Ikast, hvor bygningerne bestemt ikke er af nyere dato end i Brande – tværtimod?

Med mindre de kommunalt ansatte får udbetalt usandsynligt store summer i kørselsgodtgørelse for at pendle frem og tilbage mellem Brande og Ikast, er den eneste måde at opnå denne besparelse på at skille sig af med et antal administrative medarbejdere på teknik- og miljøområdet. Ellers er der tale om en fiktiv besparelse (ren ønsketænkning).

At glæde sig over, at de 146 kommunale arbejdspladser dog i det mindste bliver i kommunen, som flere byrådspolitikere har fremført i debatten, virker faktisk en lille smule komisk – hvor skulle de ellers placeres? I Brønderslev eller Bangladesh?

På førnævnte cafémøde gav de seks lokale byrådspolitikere forskellige svar på, hvornår det gik op for dem, at placeringen af den nybyggede skole i Centerparken kommer til at koste det tidligere rådhus og SMP-center livet.

Det er svært at vurdere, hvornår i forløbet der var en dreven taktiker (eller flere), der så en mulighed for at koble de to ting – skolebyggeriet og nedrivningen/flytningen – sammen.

Mindst to vejledende afstemninger – den ene på Brande Bladets hjemmeside – har vist et overvældende flertal for den valgte placering. Der er imidlertid også fremlagt planer, der sandsynliggør, at det er muligt at bibeholde det nuværende byggeri – faktisk kan man på den måde spare yderligere et stort tocifret millionbeløb, fordi der hverken skal bygges ny skoletandpleje, nyt skolebibliotek, musiklokale eller gymnastiksale – de er der i forvejen.

Det er et faktum, at byrådet med stemmerne 23-0 har vedtaget, at Centerparken skal jævnes med jorden.

Det er også et faktum, at enhver beslutning, der ikke er ført ud i livet, kan omgøres. Det eneste, det kræver, er politisk vilje.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • Søby Musical
    Søby Musical
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • camp 20
    camp 20
  • MES
    MES
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • Årets Brandit
    Årets Brandit

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.