Gå til hovedindhold

Oprykningsfesten fusede ud

Kravet til Brandes serie 2-hold forud for lørdagens hjemmekamp mod Grindsted var klart: En sejr ville sende holdet op i serie 1, mens uafgjort eller et nederlag ville sende oprykningsbilletterne i hænderne på Herning Fremad.

Mikkel Skovbjerg gav sit hold den værst tænkelige start, da han efter 7 minutter ville heade bolden tilbage til målmand Jonas Fløe Sørensen, men han fik alt for lidt fart i bolden, så Grindsteds Christian Hedegaard kunne smutte imellem og gøre det til 0-1.

Hjemmeholdet sad på spillet, mens gæsterne forsvarede sig dygtigt og lurede på kontrachancen og også var farlige på dødbolde. Tættest på udligning inden pausen var Nikolaj Jakobsen, da han efter et længere Brande-pres ramte roden af den ene opstander i det 27. minut, men i tillægstiden var Grindsted tæt på den dræbende scoring til 0-2.

En Grindsted-spiller tog chancen med et velplaceret skud langt udefra, og Jonas Fløe måtte strække sig i fuld længde for at vifte bolden over tværribben til gæsternes første hjørnespark i kampen.

I pausen erstattede Brian Jakobsen Søren Antonsen, men der var ikke spillet mere end 20 sekunder af 2. halvleg, før gæsterne for første gang viste tænder. Ti minutter senere blev Carsten Nielsen sendt på banen i stedet for Lasse Thomsen, og blot fem minutter senere gled han elegant fri i Grindsteds straffesparksfelt og serverede bolden perfekt for Brandes tidligere topscorer Mathias Sandfeld, som mindre end 10 meter fra mål sendte en forkølet inderside-afslutning lige i hænderne på Grindsted-keeperen.

Midt i halvlegen kom Alex Christophersen så for sent med en tackling; det kostede ham et gult kort, og undertalsperioden blev kostbar for Brande: På to omstillinger med tre minutters mellemrum gik Grindsted fra 1-0 til 3-0, og dermed var kampen afgjort.

Dermed fik værterne ikke brug for den indkøbte champagne, mens 30-40 medrejsende Grindsted-supportere jublede, som om de havde sikret sig oprykningen. Den gik i stedet til Herning Fremad, der sluttede et point foran Brande, som skal forsøge at ryste skuffelsen af sig, inden det tirsdag gælder showkampen mod FC Midtjyllands superligahold, en kamp der samtidig markerer den officielle indvielse af den nyanlagte kunstgræsbane.

Sport

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • camp 31
    camp 31
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Biomar
    Biomar
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord

    Kalender

    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.