Gå til hovedindhold

Opføres motorvejsvindmøller på ulovligt grundlag?

I Ikast-Brande Kommune anses sagsbehandlingen vedr. de ti planlagte vindmøller langs Midtjyske Motorvej ved Svindbæk på kommunegrænsen mellem Vejle og Ikast-Brande som afsluttet, men i Vejle har sagen om motorvejsvindmøllerne nu taget en ny drejning: På onsdagens byrådsmøde vedtog et enigt byråd ifølge Vejle Amts Folkeblad at sende sagen retur til fornyet politisk behandling i teknisk udvalg: https://vafo.dk/give/Vindmoellesag-ryger-til-timeout-Enigt-byraad-sende…

Vurderingen er, at det er den manglende politiske behandling af møllernes forøgede effekt (fra 2,3 til 3,2 MW, red.), der har fået byrådspolitikerne til at sende sagen tilbage til udvalget. VVM-redegørelsen for projektet er udarbejdet på baggrund af møller med en effekt på 2,3 MW, men både i Vejle og Ikast-Brande var forvaltningerne kun få dage om rent administrativt at godkende ændringen til de kraftigere møller.

Nu smider vindmøllemodstanderne på Brande-siden endnu en bombe i sagen: De mener, at opførelsen af vindmøllerne, som opstillerne allerede er langt fremme med at støbe fundamenter til, foregår på et ulovligt grundlag. Af præmisserne i byggetilladelsen, som er dateret 30. juni, fremgår det, at de nye møller ikke må opstilles, før en række boliger på Thyregodvej, Brandevej og Nr. Egsgårdsvej er nedlagt som bolig, hvilket ikke er sket endnu.

På den baggrund kræver vindmøllemodstanderne, at forholdene bringes i orden, inden byggeriet genoptages. Kravet er d.d. sendt til Ikast-Brandes Kommunes vicekommunaldirektør, Flemming Storgaard, som det tekniske område i Ikast-Brande henhører under, og et tilsvarende brev er sendt til teknisk afdeling i Vejle Kommune.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Biomar
    Biomar
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • camp 31
    camp 31

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.