Online chikane var udbredt i ugerne op til folketingsvalget, viser en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder. Det er på tide, at regeringen og Folketinget sætter ind for at løse problemet.

Af Lumi Zuleta, specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder

I en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for Institut for Menneskerettigheder, fortæller tre ud af fire folketingskandidater, at de oplevede chikane under valgkampen i år. Kandidaterne beretter om alt fra chikanerende kommentarer til trusler om vold og voldtægt. Chikanen har især fundet sted på sociale medier som Facebook og Twitter.

Ifølge undersøgelsen oplevede lige mange mænd og kvinder chikane og trusler under valgkampen. Alligevel finder man store forskelle, når man ser på indholdet af chikanen. Kvindelige kandidater udsættes i langt højere grad for chikane på grund af deres køn og krop.

Det er uhørt, at politiske kandidater skal udsættes for denne adfærd, som kan skræmme politikere væk og dermed have en ”chilling effekt” på den demokratiske deltagelse. I et stærkt demokrati skal politikere kunne give udtryk for deres holdninger uden at frygte for chikane eller trusler. Tillader vi som demokrati denne adfærd, får vi svært ved at rekruttere de næste generationer af politikere. Online chikane kan blive den stopklods, som får politisk aktive unge til at forlade politik. Undersøgelsen viser da også, at chikane og trusler får politiske kandidater til at ændre adfærd. Mens kvinder bliver mere forsigtige med, hvad de skriver på sociale medier, overvejer mænd oftere helt at trække sig fra politik.

Det er på tide, at regeringen og Folketinget tager problemerne alvorligt og gør noget ved dem. Institut for Menneskerettigheder opfordrer regeringen til at udvikle en national handlingsplan for digital dannelse med fokus på grundlæggende rettigheder, digital dannelse og ansvar.