I Brande Bladet kan vi læse, at et flertal af de tilkendegivende brandeborgere ønsker genetablering af tilstandene, som de var, før det store skybrud for et år siden pressede det gamle elværk med dæmning et stykke ned ad åen.
Dette ønske er forståeligt, for det er altid sørgeligt at miste. I dette tilfælde et historisk minde om et pionerarbejde, som egentlig var markant for den foretagsomhed, som også siden har præget by og egn.
Dette flertal har mange bevæggrunde for en genetablering. Nogle skriver om det historiske, nogle vil kunne gå rundt om søen, selvom den er kunstig, og andre vil endda kunne bade i en ny frisk sø med friske sandstrande, selvom al erfaring taler om det vanskelige og rent ud sagt umulige ved tanken. Og endelig er der ovenikøbet folk, der mener, at laksen med videre ikke behøver adgang til mere af naturen ovenfor. Så fik vi lige den med!
Et stykke af vejen er nævnte begrundelser forståelige, for det er rart, at nogle vil værne om noget, men det viser også, at man ikke har fulgt godt nok med i tidens nye tiltag og lovgivning. Der sker nemlig noget med og omkring vore vandløb, selvom det går alt for langsomt. Det er nemlig kommet til at stå mere klart, at bække og åer har større værdier for samfundet, hvis de bliver holdt fri for opstemninger og ikke bliver brugt som afløb for dårligt renset spildevand. Så tendensen er klar; stærkt vandafhængige industrier og selv dambrug behøver ikke ligge i tæt forbindelse med naturlige vandløb, for der findes og kræves så udviklede rensemuligheder i dag, at beliggenhed ofte tilgodeses bedre andre steder end på de normalt bløde engarealer.
Det må også stå klart for de fleste, at de danske vandkraftmuligheder ikke står mål med vindmøller og f.eks. flisfyrede dampkraftværker o.s.v. Det går langsomt men sikkert i den retning. Der har tilmed været og foregår stadig en diskussion om, hvordan man slipper af med driften af Tangeværket og den dermed forbundne katastrofale gidseltagning af Gudenåen. Derom en anden gang.
Det har vakt glæde, når man tidligere har set nyttevirkningen af vand- og vindmøller, når de blev sat i gang, og den samme glæde kan vi finde igen ved at se på de nye muligheder, som nu med lidt kreativ sans kan udnyttes. Opgaven med at tilgodese flest muligt med historie og naturhensyn finder vi alle steder i Danmark,
så det ødelæggende vandpres, der væltede dæmningen, kom måske bare udviklingen i møde. Lovgivningen ville alligevel have sagt, at der var kommet nye tider.
Se vedstående foto, der viser, hvor smukt det kan gøres blot få km nedstrøms Skjern Å!
Palle Tobiesen, Sandfeld