Gå til hovedindhold

Nyt samarbejde skal få flere unge til stemmeurnerne

Et samarbejde mellem Ikast-Brande Kommune og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) skal få flere unge til at stemme ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj. Udsendelser af huske-sms og personlige markering af valgdeltagelse er blandt initiativerne.
Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2009 var valgdeltagelsen kun 59,5% på landsplan, mens 58,5% af vælgerne i Ikast-Brande Kommune fandt vej til stemmeboksen.
Undersøgelser indikerer, at især unge fravalgte stemmeboksene. Og valgdeltagelsen ville have været endnu lavere, hvis ikke det var for den samtidige folkeafstemning om tronfølgeloven.
Derfor fortsætter DUF indsatsen for øget valgdeltagelse. Det sker med en kampagne i samarbejde med blandt andet Ikast-Brande Kommune, der under overskriften "Valget er dit. Stem for demokratiet" opfordrer de unge vælgere til at stemme.
I dagene op til valget den 25. maj udsendes der huske-sms’er til unge førstegangsvælgere i kommunen, og på valgstederne bliver alle vælgere tilbudt et klistermærke, der efter amerikansk tradition viser, at vælgeren har stemt og opfordrer andre til at stemme. DUF samarbejder desuden med Københavns Universitet om et stort forskningsprojekt, der kortlægger unges valgdeltagelse, hvor flere kommuner bidrager med relevant data.- Det er afgørende, at vi ikke hviler på laurbærrene efter succesen ved kommunalvalget, men fortsætter vores målrettede arbejde med at øge unges valgdeltagelse, understreger DUFs formand, Signe Bo.
Borgmester Carsten Kissmeyer (V) er enig i vigtigheden af at promovere valgdeltagelsen. Ifølge ham er det afgørende at holde fokus på stemmefremmende aktiviteter:
- Europa-Parlamentsvalget den 25. maj handler om vores alles fremtid – ikke mindst om, hvordan den hverdag, de unge vælgere vokser op i, skal se ud. Derfor er det vigtigt at få de unge til at stemme. Hvis man stemmer, første gang man kan, øges sandsynligheden for, at man stemmer hver gang, siger Carsten Kissmeyer, der mener, at det er væsentligt at fortsætte arbejdet med at styrke unges demokratiske engagement.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Cut 31
    Cut 31
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Brande
    Brande

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.