Nyt blod til Fælleslisten

Fælleslistens generalforsamling blev afholdt i Axel Månssons gårdbutik. Her er det det ene af listens byrådsmedlemmer, Henrik Kraglund, der har entret ”talerstolen” (foto: Mads Ruglykke).

Den tværpolitiske lokalliste Fælleslisten var sidste år gennem en større rutsjetur, der var tæt på at koste tidligere viceborgmester Preben Christensens politiske livsværk livet, men selvom fem af listens otte kandidater få måneder før valget forlod Fælleslisten og med dem halvdelen af bestyrelsen, lykkedes det alligevel listen at få valgt to kandidater til byrådet.

Mandag afholdt Fælleslisten så generalforsamling hos Axel Månsson, som overtog formandsposten i forbindelse med turbulensen, og her var cirka 20 personer mødt op.

Formanden bød velkommen og ridsede kort forløbet, der betød, at Fælleslisten overlevede, men gik tilbage fra fem mandater til to, op, inden han gav ordet videre til Preben Christensen, der ikke genopstillede men i stedet påtog sig hvervet som kampagneleder. Han fortalte, at jobbet var hårdere, end han havde forestillet sig, men en fornøjelse, som han gerne gentager.

Syv personer stillede op til posterne i bestyrelsen, og de blev alle valgt. Fælleslistens bestyrelse består derfor nu af Axel Månsson, Preben Andersen, Minna Mikkelsen, Lasse Haahr, Jette Harrild, Henning Berg og Anja Norn samt Henning Dybbro og Ole Deigaard, der ikke var på valg. Som suppleant valgtes Henrik H. Christensen.

Læs mere om Fælleslistens generalforsamling i næste uges udgave af Focus Ikast-Brande.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul