Gå til hovedindhold

Ny kommunal direktør ansat

Kenneth Jensen

Ikast-Brande Kommune har ansat en direktør for teknik, miljø, erhverv og stabe: pr. 1. januar overtager 49-årige Kenneth Jensen fra Århus ansvaret for de nævnte områder. De fleste af områderne har tidligere sorteret under vicekommunaldirektør Flemming Storgaard, der overtager posten som kommunaldirektør efter Henning Hansen ved årsskiftet.

Kenneth Jensen (bill.) kommer fra en stilling som chef for kultur, plan og erhverv i Syddjurs Kommune. Derudover har han mere end 10 års erfaring fra Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune, hvor han blandt andet har været leder af Trafik og Vejes myndighedsafdeling. Kenneth Jensen er uddannet advokat og har en master i strategi og ledelse.

Vicekommunaldirektør Flemming Storgaard er meget tilfreds med ansættelsen af den nye direktør:

- Jeg er meget glad for, at Kenneth Jensen har sagt ja til at være direktør hos os og glæder mig til samarbejdet i det nye år. Kenneth har en solid baggrund i det offentlige og en stor viden om de områder, han kommer til at beskæftige sig med hos os. Ligeledes har han en stærk ledelsesmæssig baggrund, han kan trække på som direktør ved Ikast-Brande Kommune.

Kenneth Jensen glæder sig til at blive en del af Ikast-Brande Kommune og understreger i forbindelse med ansættelsen:

- Ikast-Brande Kommune har gjort sig særdeles positivt bemærket i en længere årrække. Erhvervsvenligheden er i top, og kommunen har som mental frikommune sat retning for de kommende års udvikling. Jeg glæder mig meget til at blive en del af holdet og sammen med både medarbejdere, borgere og virksomheder at understøtte den fortsatte gode udvikling.

Kommunens nye direktør blev valgt til stillingen blandt et stærkt ansøgerfelt på 32 ansøgere.

Med ansættelsen af den nye direktør forsvinder titlen som vicekommunaldirektør igen fra Ikast-Brande Kommunes organisationsplan. Udover Flemming Storgaard og Kenneth Jensen består kommunens direktion fremdeles af på tværs-direktør Karen Heebøll og Rasmus Byskov, direktør for børn og fællesskaber.

Navne

Kommentarer

Indsendt af Charlotte Magnussen (ikke efterprøvet) den ons, 29 nov 2017 - 15:32

Man må så håbe, at han til forskel fra visse andre husker borgerne og lovgivningen, når han sætter fokus på erhvervsvenligheden i Ikast-Brande kommune.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • camp 21
    camp 21
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Agroland uge 1
    Agroland uge 1
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • MES
    MES
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • Grundlovsdag
    Grundlovsdag
  • Søby Musical
    Søby Musical

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give
    05 jun.

    Grundlovsdag 2026 med sognepræst Lone Vesterdal

    Arrangør: Kirkekontoret Brande
    Sted: Præstegårdshaven bag præstegården i Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.