Gå til hovedindhold

Ny kabellægningsaftale til gavn for borgerne i Syd- og Vestjylland

Carsten Kissmeyer

Af MF Carsten Kissmeyer (V), valgt i Vestjyllands Storkreds, energi- og forsyningsordfører.

Den grønne omstilling er vigtig, men bærer ofte udfordringer med sig, som kan genere borgere i mere eller mindre grad. Det har især været en udfordring i det syd- og vestjyske, at det store netværk af højspændingsledninger har været et forstyrrende element i landskabet. Venstre har netop indgået en aftale med et flertal i Folketinget, som skal sikre, at der fremover vil være langt færre højspændingsledninger i landskabet. Det er en god nyhed for alle borgere i området.

Med den nye aftale sikrer vi, at en stor del af højspændingsledningerne bliver gravet i jorden. Det gælder store dele af de eksisterende højspændingsledninger og udvalgte dele af den nye 400kV-ledning fra Holstebro ned gennem det vestjyske til grænsen. Og Folketinget er enige om, at pengene til kabellægningen i Syd- og Vestjylland skal udmøntes på en måde, hvor der sikres mest mulig kabellægning for pengene. Det har vi i Venstre kæmpet hårdt for.

For det er positivt, at der lægges nyere og bedre kabler i jorden, som hverken generer naturen eller borgerne. En større elektrificering af samfundet er nemlig nødvendig for den grønne omstilling. Det er derfor glædeligt, at vi med aftalen sikrer, at vores grønne ambitioner kan realiseres med mindst mulig gene lokalt og med respekt for de syd- og vestjyske borgeres penge. 

Det er vigtigt for Venstre, at den grønne omstilling er til gavn for både borgerne, samfundsøkonomien og erhvervslivet.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Brande
    Brande
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.