Nu skal du sætte dit aftryk
Af Villy Guldbrand Jensen
På fredag fra kl. 8.00 går det løs i den gamle Nordea-bygning.
Her inviteres hele byen indenfor for at lave et socialt kunstværk – et aftryk på fremtiden.
Bygningen har siden Street Art huset Galleriet Udenfor Rammen, men nu skal ”bygningen videre” og står for en omfattende transformation fra en bygning hvor man passede på pengene til et nyt kulturelt samlingspunkt med håb om blandt andet galleri, folkebibliotek, kreaunivers, biograf, naturlaboratorium, cafe, orangeri og meget mere.
Men inden håndværkerne rykker ind, inviteres hele byen indenfor for at sende deres hilsen til fremtiden i form af en tegning, et vers, en blomst eller måske sit navn på væggene i form af et AFTRYK der bliver et socialt kunstværk, hvor mennesker i alle aldre og på tværs af generationer, baggrunde og fællesskaber mødes om at skabe noget samen.
Der er åbent fredag kl. 8.00 til 20.00 og lørdag og søndag kl. 09.00 til 19.00.
Det hele foreviges på billeder og film til eftertiden, så når håndværkerne går i gang forsvinder det, men gemmes for eftertiden og i tankerne.
