Gå til hovedindhold

Nu brøler Brandes løver igen!

 - International Street Art Festival 2025 bliver stort og spektakulært!

 

Brandes Street Art-festival løber af stablen i weekenden, den 28. – 29. juni 2025, og den populære festival i gadekunstens tegn er blevet en træfsikker publikumsmagnet. I år sker festivalen endda som optakt til fejringen af Brandes 850-års jubilæum!

Lions Brande er atter trukket i arbejdstøjet for at skabe et brag af en Street Art-festival i den midtjyske kunstby Brande. Festivalen bliver den 9. udgave af den populære begivenhed, og publikum – store som små - kan glæde sig til endnu en forrygende oplevelse. 2025 er også året, hvor Brande kan markere sit 850-års jubilæum.

Gadekunst i verdensklasse, hvor 3D, Trompe l'oeil og AR-effekter indtager byrummet

Festivalen skydes i gang med indvielsen af et imponerende 250 m2 stort gavlmaleri på en fremtrædende gavl i byen. Det bliver det største af byens mange gavlkunstværker. Værket er en hyldest til Brande by, dens driftige erhvervshistorie og dens store galleri af kunst i det åbne rum. Også et MEGA 3D-værk på ca. 1.000 m² bliver udført til lejligheden – et visuelt mesterværk, der løfter gadekunst til nye dimensioner og inviterer publikum til at interagere med værket, der ligger midt i byens hjerte.

15 internationale kunstnere lader penslerne tale i Brandes gader

Festivalen får i år besøg af 15 talentfulde Street Art-kunstnere fra hele verden, fx fra Argentina, Mexico, Japan, Italien, Holland og Polen. Traditionen tro skaber de fantastiske 3D-kunstværker direkte på gadeplan i Brande midtby. I weekenden kan gæsterne kigge kunstnerne over skuldrene, mens de kreerer deres værker. De mange fantastiske værker kommer til at pryde Brandes Torv og stræder hele sommeren og efteråret, da de tåler både vejr og vind.

 

Børne Street Art, kunsthåndværkermarked og Street Food

 

Igen i år får børnene deres helt eget Børne Street Art-område, hvor de får mulighed for at prøve kræfter med gadekunsten. Det er et tilløbsstykke, og børnene elsker det. Også det store kunsthåndværkermarked og Street Food-området tager kegler og tiltrækker mange besøgende.

Street Art-festivalen og dens mange 3D-kunstværker har, siden starten i 2015, taget publikum med storm, og folk strømmer til byen fra hele landet - under og efter festivalen. Lions Brande står bag denne sjove og samlende begivenhed, som de ved en stor frivillig indsats har formået at udvikle til et stort tilbagevendende event, som er blevet uundværligt for byen. Et gratis kunstevent, som er et højdepunkt i områdets kulturkalender – år efter år.

International Street Art Festival 2025 finder sted i weekenden, den 28. og 29. juni 2025.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Biomar
    Biomar
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • camp 33
    camp 33
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter

    Kalender

    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    20 aug.

    Owen awten i Blåhøj

    Arrangør: En række butikker og foreninger i Blåhøj
    Sted: På pladsen ved Blåhøj El og Häbels Catering, Buelundvej i Blåhøj

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.