Digitale sexfælder mod drenge og unge mænd eksploderer i Danmark. Ny analyse fra NSK viser en stigning på over 300 procent på fire år. Bagmændene sidder ofte i udlandet og udnytter ofrenes skam til at afpresse dem for penge.

Af Peder Fenger

Antallet af sager om såkaldt sextortion – hvor kriminelle afpresser ofre med intime billeder eller videoer – stiger voldsomt. I 2025 modtog politiet 1.842 anmeldelser. Det er mere end en firdobling siden 2021.

Analysen fra NSK slår fast, at kriminaliteten rammer ekstremt målrettet: Hele 97 procent af ofrene i 2025 var drenge og unge mænd i alderen 12 til 24 år.

- Sextortion med økonomisk motiv er blandt de hurtigst voksende digitale seksualforbrydelser. Vi går nu meget klart ud og advarer de unge drenge mod kriminelle, der kynisk afpresser dem. Udover det økonomiske tab medfører sagerne ofte stor skam, og det kan have alvorlige psykiske konsekvenser, siger Kresten Munksgaard, leder af Afdelingen for Forebyggelse og Analyse i NSK.

Kriminaliteten er sat i system. Politiet vurderer, at der i de fleste sager er tale om internationale, organiserede netværk. De digitale spor peger typisk mod lande som Filippinerne, Elfenbenskysten eller Nigeria.

Fordi gerningsmændene sidder uden for Danmarks grænser, er efterforskningen svær. Dansk politi kan ikke operere i udlandet uden lokale myndigheders accept. Der arbejder derfor på at styrke det internationale samarbejde via Europol og de øvrige nordiske lande.

Politiet opfordrer dog kraftigt til, at man altid anmelder sagerne. Anmeldelserne giver politiet den nødvendige viden til at råbe forældre og unge op samt presse tech-platformene til at lukke svindlerne ned.

Sådan klapper fælden

Svindlen følger ofte det samme mønster:

De kriminelle opretter falske profiler som "unge kvinder" på sociale medier eller dating-apps (f.eks. Facebook og Instagram).

Kontakten oprettes, og samtalen bliver hurtigt seksuel.

Ofte rykkes samtalen over på krypterede beskedtjenester, hvor ofret lokkes til at sende intime billeder eller videoer.

Så snart materialet er sendt, falder hammeren: Svindlerne truer med at dele billederne med ofrets venner, familie eller skole, hvis ikke der overføres penge.

Sådan beskytter du dig – og det skal du gøre, hvis det sker:

Vær skeptisk: Accepter ikke venneanmodninger fra fremmede.

Afbryd kontakten: Blokér med det samme, hvis samtalen bliver seksuel for hurtigt, eller du føler dig presset.

Tjek dit privatliv: Lås dine profiler på sociale medier, så fremmede ikke kan se din venneliste eller private info.

Betal ALDRIG: Hvis du betaler, stopper afpresningen sjældent – de kriminelle vil bare kræve flere penge.

Søg hjælp og dokumentér: Tag screenshots af profiler og beskeder som bevis. Tal med nogen, du stoler på, og meld det til politiet.

Hjælp til sletning: Du kan få gratis rådgivning hos f.eks. Red Barnets SletDet, BørneTelefonen eller Offerrådgivningen.