Nostalgi på Storegade

Simone Nørgaard Kruse

Mandag fik Brande en ny cykelforretning på Storegade, og nu er der nyt liv på vej til endnu et af de tomme butikslokaler på byens hovedstrøg: 1. maj åbner butikken Nørgaards Nostalgi i de lokaler, der har stået tomme, siden Brande Isbar og Pizzeria flyttede til Torvet.

Bag Nørgaard Nostalgi står Simone Nørgaard Kruse (bill.), der for nylig er flyttet til Brande fra København.

Om sig selv fortæller den kommende butiksindehaver:

- Jeg er oprindeligt født på Fyn, men min fædrene side af familien kommer fra Nørre Snede og Brande, så jeg kommer hjem til min rødder. Jeg har en uddannelse indenfor kulturformidling og iscenesættelse og har i mange år arbejdet med teater, undervisning og formidling – dog har antikviteter, retro og historie været en passion, der har fulgt mig lige fra barnsben. De sidste par år har jeg drevet det som en hobbyvirksomhed, og nu er jeg klar til at springe ud som fuldtids butiksindehaver.

Nørgaards Nostalgi bliver en blanding af antik, retro og alt derimellem af smukke, sjove og skæve ting. Som navnet indikerer, vil butikken emme af nostalgi. Man vil kunne købe kræmmerhuse med slik og bolsjer opbevaret i flotte glaskrukker og vejet af på en gammel købmandsvægt som i de gode gamle dage, fortæller Simone Nørgaard Kruse:

- Nyd en kop kaffe og et stykke kage eller økologiske is i de hyggelige omgivelser, hvor du kan købe den stol, du sidder på eller den kop, du drikker af med hjem.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for Brande Bogen
Bannerannonce Telekæden Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen