Gå til hovedindhold

Nekrolog for vores meget gode ven Poul Ole Justesen

Poul Ole Justesen

Det er med stor tristhed, at vi i går den 1. oktober modtog beskeden om, at vor mangeårige dejlige ven Poul Ole Justesen, efter en tid med sygdom, stille er sovet ind.

Vores første møde med Poul Ole var omkring 1980, hvor jeg stødte ind i Poul Ole i forbindelse med min stof Butik Linje 8. Han stak nysgerrigt hovedet ind i butikken, for at se hvad det var for en lille rødhåret farverig tingest, der havde slået sig ned der! Det var et sjovt møde, som hurtigt udviklede sig til et varmt venskab vore familier imellem.

Poul Ole var et meget hjælpsomt, generøst og hjertevarmt menneske, der altid gjorde det bedste han kunne for alle, og i særdeleshed for vores lille familie, hvilket vi alle er meget taknemmelige for. Vi har tilbragt så mange fine stunder sammen, og både Poul Ole og Jette har altid kæret sig om vore børn og børnebørn, som var de vores familie. Tak til dig for at have bragt, Jette ind i vort liv, også ❤️ Vi har i årenes løb lavet mange sjove ting sammen. Været på Græsk Øferie, hvor Per og Poul Ole måtte hoppe i en nederdel over deres shorts for at komme med Jette og jeg i kirke. Sat hinanden stævne i Poul Oles yndlingsby, Eguisheim i Alsace. Vi har siddet på broen over den gamle Elværkssø med madkurv, kørt ture rundt i Jylland og snakket Fynsk eller Sønderjysk. Vi har grinet røven ud af bukserne, diskuteret til loftet faldt ned, drukket årgangsvin og “Nissepis”. Vi har været der for hinanden i medgang og i modgang. ❤️ Poul Ole er et af de mest beskedne menneske, vi kender. Han tog aldrig den ære, der retteligen tilkom ham. Det kunne vi godt have undt ham, for han var et stort menneske, der virkelig havde fortjent at komme frem i lyset, men han arbejdede bedst med at organisere og strukturere i baggrunden. Fik tingene til at køre ned til mindste detalje og lod gladeligt andre shine. Poul Ole var også den, der havde øje for de mennesker, der havde det svært og hvor han på sin egen usynlige måde gav en hjælpende hånd.

Du var en ENER, Poul Ole.

ÆRET VÆRE DIT MINDE POUL OLE.

Vi vil savne dig.

På hele familiens vegne

Per Nielsen og Marianne Sommer

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • camp 33
    camp 33
  • Biomar
    Biomar
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    20 aug.

    Owen awten i Blåhøj

    Arrangør: En række butikker og foreninger i Blåhøj
    Sted: På pladsen ved Blåhøj El og Häbels Catering, Buelundvej i Blåhøj

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.