Af Anders Udengaard, folketings- og byrådskandidat for SF i Ikast-Brande Kommune

Flere og flere danske supermarkeder vælger at fjerne buræg fra køledisken, og gudskelov for dét. Det er både betryggende og beundringsværdigt, at detailhandlen af egen fri vilje tager beslutninger, som ikke kun handler om den økonomiske bundlinje.

I løbet af den seneste uge er der imidlertid dukket historier op, der påstår, at burhøns i virkeligheden har det meget bedre end andre høns. Det er ikke nogen overraskelse, at disse historier promoveres flittigt af landbrugets store organisationer, og forventeligt er det også, at de her i kommunen deles af Venstres nye borgmesterkandidat. Men tag endelig ikke fejl, det er det rene og skære nonsens. Påstanden bygger på, at burhøns har en lavere dødelighed end i andre opdrætningsmetoder, særligt i produktionen af det vi kalder skrabeæg. Denne metode er da også i høj grad problematisk og bør ikke sammenlignes med økologiske eller frilandshøns, hvor forholdende er langt bedre. Men det væsentlige er, at landbrugsorganisationerne og deres venner i Venstre sætter lighedstegn mellem graden af dødelighed og dyrevelfærd. Det er i virkeligheden meget karakteristisk for den måde, som det industrialiserede landbrug anskuer tingene på. Her er dyret først og fremmest et produkt, og målet er at optimere dette produkt mest muligt. Hvis bare dyret kan holdes i live, indtil det enten skal slagtes eller ikke længere er produktivt, har det været en succes og et udtryk for høj dyrevelfærd, og pyt så med hvilket liv det rent faktisk har haft.

På samme måde forsøgte man sidste år at plante en historie om, at konventionelt opdrættede svin havde det langt bedre end deres artsfæller på friland. Her baserede påstanden sig på det forhold, at de konventionelle svin havde langt færre skader efter halebid end andre. En påstand, der jo i princippet er sand, men som undlader at fortælle, at det formodentligt hænger sammen med, at disse dyr slet ikke har haler. De bliver nemlig klippet af, når de er helt små, for de tjener alligevel ikke noget formål i optimeringen af produktionen.

Der er relativt få tilfælde af, at burhøns får nogle af de sygdomme, man kan pådrage sig i naturen, for de oplever simpelthen ikke dagslys en eneste gang i deres liv.

Der er relativt få tilfælde af, at burhøns hakker efter hinanden, for de tilbringer hele deres liv på så lidt plads, at de stort set ikke kan bevæge sig. Er det et udtryk for høj dyrevelfærd? Nej, ikke rigtigt vel?

Ingen af de opdrætningsmetoder, vi har, er optimale, og der ligger i det hele taget en stor opgave foran os med at udvikle et landbrug, der har bæredygtighed og dyrevelfærd i højsædet. Men det er direkte absurd at påstå, at produktionen af buræg er den bedste løsning, og den danske detailhandel fortjener stor ros for ikke at ryste på hånden, selvom Venstre og Landbrugsavisen er sure på dem.