For første gang nogensinde har danske biogasanlæg produceret nok grøn gas til at dække hele landets forbrug på en måned. Den historiske milepæl glæder branchen, men i Ikast-Brande er virkeligheden fyldt med dilemmaer om lugt, tung trafik og landskab.

Af Peder Fenger

De færreste danskere har nok mærket det, når de har tændt for gaskomfuret eller fyret i juli måned. Men ude i rørene skete der noget historisk.

Ifølge nye tal fra Energinet blev juli den første måned i Danmarkshistorien, hvor den samlede danske produktion af biogas, overgik nationens samlede gasforbrug. Og det skyldes ikke kun sommerens lave varmeforbrug – produktionen af den grønne gas er nemlig vokset markant.

Resultatet vækker selvsagt jubel hos brancheorganisationen Biogas Danmark, der kalder det en historisk milepæl. Men kigger man mod Ikast-Brande Kommune, bliver de abstrakte nationale glædestal hurtigt forvandlet til en meget konkret – og ofte betændt – lokal virkelighed.

Ikast-Brande er med sit store landbrugserhverv allerede en central brik i det danske gaseventyr. Ved Blåhøj omdanner et lokalt biogasanlæg tonstung husdyrgødning og madaffald til den grønne gas, der nu i perioder kan gøre Danmark helt uafhængig af fossil naturgas.

Men netop fordi kommunen sidder på råvarerne, har Ikast-Brande gennem de senere år været centrum for en intens debat om etablering af endnu flere anlæg.

Det er det klassiske grønne dilemma: På den ene side står tilhængerne og peger på de åbenlyse klimafordele. Ikke nok med at gassen fortrænger fossile brændsler; anlæggene opsamler også den skadelige metangas fra landbrugets gylle. På den anden side står bekymrede borgere, der frygter, at deres baghave bliver forvandlet til et industrilandskab præget af tung trafik og lugtgener.

I Energistyrelsen er ambitionen krystalklar: Senest i 2030 skal det danske gasforbrug dækkes 100 procent af biogas – ikke bare i juli måned, men hele året rundt.

Spørger man branchedirektør i Biogas Danmark, Lars Kaspersen, er målet realistisk, men han retter en skarp kritik af de bureaukratiske forhindringer, der ofte udspiller sig i landets kommuner.

– Vi har allerede den nødvendige erfaring, teknologien og råvarerne. Men det kræver hurtigere myndighedsbehandling og bedre rammevilkår, hvis vi skal nå hele vejen, siger branchedirektøren og påpeger et udbredt problem:

Det tager i gennemsnit blot halvandet år at bygge et biogasanlæg, men selve sagsbehandlingen og de nødvendige tilladelser trækker ofte ud i over tre år.

Juli måneds rekordproduktion er det endelige bevis på, at teknologien virker. Men hvis succesen skal udbygges til at dække hele året, vil presset kun stige på landbrugskommuner som Ikast-Brande, hvor politikerne fremover skal balancere den nationale klimadagsorden med naboernes nattesøvn.