Nøgletallene udfordrer Ikast-Brande

Af Allan Hansen, formand for Venstre i Brande, Blichersvej 37, Brande
Sidste år udnævnte Dansk Industri igen Ikast-Brande Kommune til at være landets bedste erhvervskommune, og i uge 10 kunne man læse i Focus, at vi er den kommune, der suverænt producerer for den største værdi til eksport pr. indbygger.
Det bør vi selvfølgelig være stolte over. Men på trods af det er vi stadig udfordret af en række nøgletal, som jeg her vil give nogle eksempler på.
I februar i år udkom CEPOS med en analyse over de enkelte kommunernes potentiale for besparelser på baggrund af regnskabstal fra 2014. Ifølge beregningerne har Frederiksberg Kommune de laveste udgifter i forhold til kommunens udgiftsbehov.
Hvis Ikast-Brande kan drives lige så omkostningseffektivt, vil kommunen kunne spare hele 204 mio. kr. årligt. Men selvom beregningerne tager højde for demografiske og socioøkonomiske forskelle, så er Ikast-Brande og Frederiksberg meget forskellige. Derfor er det bedre at holde Ikast-Brandes tal op mod nabokommunernes.
Gør man det, vil man se, at 5 ud af de 7 kommuner er mere omkostningseffektive end Ikast-brande. Og det er først og fremmest dem, vi er i konkurrence med, når virksomheder og borgere skal vælge, hvor de vil bosætte sig og betale deres skat.
Hvor er det så helt konkret, at Ikast-Brande kan sætte ind, hvis målsætningen er at blive mere omkostningseffektiv?
Som jeg gjorde opmærksom på i et læserbrev her i Focus for halvanden år siden, så viste tal fra Indenrigsministeriets hjemmeside www.noegletal.dk, at vi havde høje omkostninger på flere poster. Hvad angik samtlige årlige udgifter, teknisk service, ældreomsorg, administration, lønpulje og foranstaltninger til voksne handicappede, var Ikast-Brandes udgifter pr. indbygger i alle kategorier højere end hos samtlige 7 omkringliggende kommuner.
Desværre viser de opdatere tal i dag, at Ikast-Brande i alle nævnte kategorier stadig overgår nabokommunernes udgifter pr. indbygger. Desuden er antallet af fuldtidsledige i alderen 17 til 64 år større i Ikast-Brande end hos de nævnte kommuner, hvilket er bemærkelsesværdigt med Ikast-Brandes mange arbejdspladser.
Vil man forbedre nøgletallene, bør man gennemføre nogle flere landspolitiske reformer af bl.a. arbejdsmarkedet og socialområdet.
I kommunal regi bør man for det første fortsætte den nuværende nødvendige sparepolitik. Ellers må man søge inspiration hos kommuner, der minder om Ikast-Brande, men som formår at levere en billigere service på de enkelte områder, samtidig med at borgerne har en høj tilfredshed.
Tilføj kommentar