Gå til hovedindhold

Muren vil også være med til at etablere ny kunst i Brande

Kunstforening udvider virkeområde og tager initiativ til ny kunstfestival i Brande

Gavlmaleriforeningen Muren har de senere år drøftet, om formålet med foreningen udelukkende skulle være at passe den i øvrigt vigtige opgave med at vedligeholde de eksisterende gavlmalerier og med stort fokus på de oprindelige fra 1968.

På sidste uges generalforsamling kunne bestyrelsen derfor oplyse om, at foreningen fremover vil stå på flere ben. Blandt andet på baggrund i vedtægternes bestemmelse om, at man også kan være med til at initiere og etablere ny kunst i Brande.

Det betyder, at foreningen fremover vil profilere sig mere, være mere synlig og række ud efter lokale samarbejdspartnere, engagere sig i andre lokale projekter og netværk, ligesom man har meldt sig ind i Visitherning for også på den måde at bidrage til synliggørelse af kunsten i området.

Konkret betyder det, at foreningen vil være synlig og deltage i Street Art Festival, Brandes byjubilæum og det nye projekt ”Art Festival Brande”, hvor ambitionen er, at det kan skydes i gang i 2026. Ideen til sidstnævnte opstod, da det viste sig, at ”Brande Biennalen 2023” ikke skulle gentages.

Af de foreløbige planer fremgår det, at den ny festival vil kunne indeholde flere forskellige elementer, for eksempel en workshop for børn og en afdeling med international deltagelse, som Brande jo tidligere har været kendt for.

Selve generalforsamlingen bød på genvalg på alle poster, så bestyrelsen består også fremover af: Bente Jensen, formand, Jytte Gottlieb, næstformand, Anna Støttrup, sekretær, Linda Stenholt Jensen, kasserer og Ayoe L.L. Pløger, SoMe ansvarlig.

 

Gavlmaleriforeningens Murens bestyrelse består af, fra venstre: Bente Jensen, Jytte Gottlieb, Linda Stenholt Jensen, Anna Støttrup og Ayoe L.L. Pløger. Medlemmerne er foreviget foran et af de oprindelige gavlmalerier fra 1968, nemlig K. Bjørn Knudsens ”Akrobatfantasi”.

Foto: Gavlmaleriforeningen Muren

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • Brande Golfklub
    Brande Golfklub
  • camp 19
    camp 19
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • MES
    MES
  • Drantum Loppemarked
    Drantum Loppemarked
  • Agroland
    Agroland
  • Forårskoncert
    Forårskoncert

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    12 maj.

    Forårskoncert i Brande Kirke

    Arrangør: Organisterne og aktivitetsudvalget
    Sted: Brande Kirke
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.