Gå til hovedindhold

Motoriseret babyart

For sjette gang dannede RemisenBrande tirsdag og onsdag ramme om den semiårlige kunstevent for de yngste, BabyArt, der blev afviklet for første gang i 2009. Dermed kunne babyart’en i år fejre 10-års jubilæum, og det skete i bedste velgående. Over 450 børn i alderen 0 – 6 år fandt i løbet af de to formiddage vej til den gamle remisebygning i Brande, og sammen med de omkring 100 medfølgende voksne satte de ny deltagerrekord for arrangementet.

Igen i år var den ene af Remisens sale beklædt med aviser fra (og på) gulv til loft, og i samme sal var der placeret to udtjente biler, der tog et sidste stop inden indløsningen af skrotpræmien. De to biler fungerede nærmest som en magnet på mange af børnene, og ikke mange kvadratcentimeter blev efterladt umalet.

Den modsatte ende af Remisen, Teatersalen, var udlagt til ”malingsfrit område”, så her var et par af de mange frivillige, der var med til at gøre arrangementet muligt, placeret som ”dørvogtere” bevæbnet med aftørringsklude. Så kunne man gå en tur i ”dagligstuen” eller sandkassen, hvis man trængte til en pause fra de mange sanseindtryk, ligesom Smedjen var udnævnt til ”stillekupé”.

Det var den nu afdøde Viborg-kunstner, Anna Marie Holm, der i sin tid fik ideen til BabyArt, og hun nåede at skrive en række bøger om emnet inden sin død i 2015.

Langt de fleste deltagere er dagpleje-, vuggestue- og børnehavebørn fra Ikast-Brande Kommune, der via daginstitutionsområdet er medarrangør, men der var også besøg af børn fra såvel Grindsted som Sdr. Omme.

Se meget mere BabyArt i galleriet her.

Kultur

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Forum Brande
    Forum Brande
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • Agroland
    Agroland
  • camp 36
    camp 36
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret

    Kalender

    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    14 sep.

    Forum Brande offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Auditorium Artium Brande
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.