Gå til hovedindhold

Mio. til lufthavnsdrift

Midt i de igangværende budgetforhandlinger (budgettet skal førstebehandles på byrådsmødet på mandag, red.) skal politikerne ud at finde en ekstra million at drive lufthavn for.
Ikast-Brande Kommune er medejer af Karup Lufthavn, som i de seneste år har været ramt af faldende passagertal og deraf følgende underskud.
Lufthavnen har derfor brug for en kapitaludvidelse på 12 mio., hvoraf halvdelen skal udbetales i 2016 og resten stilles som garanti til mulig udbetaling i 2017.
Da Ikast-Brande Kommunes ejerandel udgør knap 10% løber kommunens samlede regning op i godt 1,1 mio.
På sit møde i mandags vedtog Økonomi- og Planudvalget på borgmester Carsten Kissmeyers indstilling at oversende forslaget til de igangværende budgetforhandlinger.
Udover at være borgmester i Ikast-Brande er Carsten Kissmeyer også næstformand for Karup Lufthavns bestyrelse.
Så sent som i december 2012 fik lufthavnen bevilget et næsten tilsvarende beløb ligeledes fordelt på en omgående udbetaling samt en garantistillelse.
- Vi giver lufthavnen 1-2 år til at finde en ny model, argumenterede Carsten Kissmeyer dengang. Som de eneste stemte Dansk Folkepartis 2 byrådsmedlemmer imod beslutningen, mens Fælleslistens Carl Jensen og Socialdemokraternes Evald Asp Sørensen brugte betegnelsen "engangsforestilling" om bevillingen.
For at foretage endnu et kapitalindskud indstiller borgmesteren, at man betinger sig en redegørelse for status af Karup Lufthavns økonomi med henblik på afklaring og beslutning om den eventuelle videre drift af lufthavnen ultimo 2015 samt at samtlige ejerkommuner godkender kapitaludvidelsen for 2016 og 2017.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Brande
    Brande
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Cut 31
    Cut 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.