Gå til hovedindhold

Midt- og Vestjylland har brug for unge faglærte

Niels Hansen, Dansk Byggeri

Af formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Niels Hansen

Allerede om ni år, det vil sige i 2025, kommer Danmark til at mangle 60.000 faglærte. Alene inden for min egen branche, bygge- og anlægsbranchen, kommer vi til at mangle 14.000 medarbejdere. Selvom det er på landsplan, så er det stadig mange, og her i Midt- og Vestjylland kommer det til at ramme særligt hårdt. Vi er nemlig hjertet af produktionsDanmark, og i vores del af landet er mindst 40 procent af arbejdsstyrken i dag faglærte.

Hvis ikke vores lokale virksomheder om ganske få år skal mangle hænder med den rette uddannelse, så skal der laves om på den måde, som vi har skruet vores uddannelsessystem sammen. Det nytter ikke noget, at størstedelen af en ungdomsårgang tager tre år på gymnasiet, når der bliver mangel på dem, der har taget en erhvervsuddannelse. Vi har brug for, at politikerne tør gøre op med forestillingen om, at alle har ret til at gå tre år i gymnasiet, og at de får skruet et system sammen, der rent faktisk skaber forandringer og sender flere unge videre til erhvervsuddannelserne.

Vi er i Dansk Byggeri bevidste om den udfordring og har derfor også indgået 37 partnerskabsaftaler med kommuner og erhvervsskoler rundt omkring i landet heraf fire i vores region. Udover at sikre, at der er nok lærepladser til de unge, har partnerskabsaftalerne også til hensigt at få åbnet skoleelevernes øjne for, at en karriere og uddannelse som tømrer, murer, gulvlægger eller struktør både giver mulighed for at læse videre, hvis man går EUX-vejen, og det er samtidig vejen til at blive selvstændig for mange.

Midt- og Vestjylland sprinter i øjeblikket fremad med vækstrater på størrelse med dem, der er i hovedstaden. Det er godt gået, og det skal vi gerne blive ved med, men hvis ikke vi får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, så vil det lige så stille gå den forkerte vej for os her i produktionsDanmark.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Agroland uge 1
    Agroland uge 1
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Anne Dolmer
    Anne Dolmer
  • Grundlovsdag
    Grundlovsdag
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Musical
    Søby Musical
  • camp22
    camp22

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give
    05 jun.

    Grundlovsdag 2026 med sognepræst Lone Vesterdal

    Arrangør: Kirkekontoret Brande
    Sted: Præstegårdshaven bag præstegården i Brande
    07 jun.

    Afskedsgudstjeneste med Anne Dolmer

    Arrangør: Menighedsrådet i Brande
    Sted: Brande Kirke
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.