Gå til hovedindhold

Messearrangør idømt fængsel for bedrageri

En 26-årig kvinde med bosnisk baggrund, som sidste forår turnerede Jylland rundt med en række Ladies Night-arrangementer, blev tirsdag ved Retten i Horsens idømt 1½ års fængsel for bedrageri, databedrageri, dokumentfalsk, overtrædelse af bogføringsloven og flere overtrædelser af færdselsloven.

Kvinden var sigtet for i alt 67 forhold, og sagen blev gennemført som en tilståelsessag, efter at Sydøstjyllands Politi havde efterforsket sagen, mens kvinden sad varetægtsfængslet. Hun blev dømt skyldig i ca. 30 forhold vedr. bedrageri, databedrageri, underslæb og dokumentfalsk for lidt over en mio. kr., herunder bl.a. bedrageri på messer og ”Ladies Nights” i flere jyske byer, heriblandt Brande.

Overfor leverandører af forskellige varer og ydelser havde hun i forbindelse med krav om forudbetaling fremsendt dokumentation for betaling til de pågældende leverandører. Kunder, der havde købt tøj og sko mv., blev også snydt, idet hun indtastede og hævede større beløb på kundernes konti end det, de købte for.

Anklagemyndigheden frafaldt pga. bevisets stilling en række af de forhold, hvor hun var sigtet for bedrageri overfor leverandører, men hvor der ikke forud for levering var fremsendt dokumentation for overførselsbilag.

Straffen på 1½ års fængsel blev givet som en såkaldt kombinationsdom, hvor de 6 måneder skal afsones, mens resten blev gjort betinget med vilkår om tilsyn og prøvetid. Herudover fik kvinden en bøde på 50.000 kr. for overtrædelser af færdselsloven, ligesom hun blev frakendt kørekortet i 6 måneder.

Hun blev desuden dømt til at betale erstatning i de forhold, hun blev fundet skyldig i.

Kvinden, der er bosnisk statsborger, blev endvidere udvist af Danmark, men udvisningen blev gjort betinget, da ubetinget udvisning – som anklagemyndigheden havde krævet - pga. hendes tilknytning til Danmark ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Den dømte tog betænkningstid i 14 dage vedrørende spørgsmålet om anke. Retten fandt ikke, at der var grundlag for opretholdelse af varetægtsfængslingen indtil afsoning, og hun blev derfor løsladt efter domsafsigelsen.

Politi

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • camp 31
    camp 31
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Biomar
    Biomar
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.