Af Bruno Ostenfeldt Jensen

POLITISK INDSIGT - Sagen om MES-søens fremtid er stadig aktuel. Jeg følger fortsat sagen og holder øje med, hvor langt processen er nået.

Den 2. september 2026 gav Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Ikast-Brande Kommune tilladelse til at fravige søens miljømål, så søen kan nedlægges som led i restaureringen af Skjern Å.

Men i samme afgørelse fremgår det, at MES-søen har god samlet økologisk tilstand.

Det er altså en sø med god økologisk tilstand, der skal forsvinde for at forbedre forholdene i vandløbsystemet. Det kræver en grundig og forståelig forklaring.

Kommunens egen forundersøgelse beskriver fire løsninger. Tre af dem bevarer søen. Rapporten fastslår, at alle fire skaber faunapassage, som opfylder indsatskravene.

Hvorfor er valget så faldet på netop den løsning, der fjerner søen?

Styrelsen accepterer i september afgørelsen vurderingen af, at der ikke er fundet et miljømæssigt væsentligt bedre alternativ, som er teknisk gennemførligt uden uforholdsmæssige omkostninger. Derfor bør kommunen fremlægge en opdateret sammenligning af løsningerne, hvor både anlægsudgifter, erstatninger, naturværdier og økonomiske risici indgår.

Afgørelsen indeholder også en anden væsentlig oplysning: Nedlæggelsen forventes ifølge kommunens beregning at medføre en merudledning på 493 kilo fosfor om året til Ringkøbing Fjord og Vesterhavet.

Styrelsen vurderer, at merudledningen ikke vil forhindre opfyldelsen af miljømålene. Men den forsvinder ikke af den grund fra regnestykket. Når projektet begrundes med hensynet til vandmiljøet, skal denne konsekvens også frem i lyset.

Tilladelsen til at fravige søens miljømål er heller ikke en samlet godkendelse af projektet. Det fremgår udtrykkeligt, at projektet fortsat skal kunne godkendes efter øvrig relevant lovgivning.

Der mangler derfor et klart, samlet overblik over den aktuelle status. Er erstatningsspørgsmålene og de juridiske tvister afsluttet? Hvilke godkendelser udestår? Hvad bliver den samlede regning? Og hvornår forventes en endelig beslutning om gennemførelsen?

MES-søen er en del af Brandes landskab, natur og historie. Dens fremtid bør ikke være en sag, borgerne selv skal stykke sammen af spredte dokumenter og afgørelser.

Kommunen bør fremlægge en samlet status og forklare, hvorfor mulighederne for at bevare søen med faunapassage er blevet fravalgt.

Når søen først er tømt, er det for sent at opdage, at grundlaget burde have været belyst bedre.