De seneste uger har diskussionen om kortere skoledage bølget frem og tilbage. Det store fokus på antal timer bør veksles til øget fokus på indholdet i den fælles folkeskole. Intentionen bag skolereformen var oprindeligt, at sikre mere varierende undervisningsformer med større vægt på at integrere bevægelse og leg i skolens dagligdag.

Her er man godt på vej mange steder i kommunens skoler, hvor dygtige og engagerede lærere og pædagoger skaber en mere spændende og varieret skoledag for vores børn og unge. Det arbejde skal fortsættes og det gør vi blandt andet ved til stadighed, at styrke foreningen af lærernes og pædagogernes kulturer. Her kommer vi ikke udenom, at bedre muligheder for fælles forberedelse er et must mange steder.

Er vi så i mål? Nej bestemt ikke. Det bør være et selvstændigt mål, at vi hele tiden stiller skarpt på didaktikken og pædagogikken i folkeskolen og hermed hvordan vi tænker læring, udvikling og udfordre den faldgruppe det er, hvis vi tænker i meget afgrænsede og opdelte fagområder.

Matematik kan eksempelvis lige så vel læres i sløjdlokalet, som på skolebænken og i det hele taget må vi i højere grad blive bedre til at tilgodese elever, der lærer gennem hænderne. Det skal vi gøre for elevernes skyld, men så sandelig også for samfundets. I fremtiden har vi brug for kloge hænder, der tager en erhvervsuddannelse, det skal folkeskolen blandt andet blive bedre til at understøtte.

Tendensen til at undervurdere den understøttende undervisning eller lektiecaféerne bør der tages et konsekvent opgør med. Færre lektier skaber betingelserne for lige muligheder og mere lighed i fremtiden. Det var og er altafgørende for skolereformens implementering.

Folkeskolen har ikke brug for, at vi begynder at ændre på reformen og pille ved rammerne - den har brug for, at vi samarbejder og tør holde fast i reformens oprindelige intentioner også selvom der lige nu sidder en minister på området, der hele tiden har modarbejdet den.

Kasper Pauli Pedersen
Byrådskandidat for Socialdemokratiet