Mange har søgt julehjælp

Hos Dansk Folkehjælps lokalafdeling i Herning, der udover Herning også dækker Ikast-Brande Kommune, melder formand Bodil Markmøller om en stor stigning i behovet for julehjælp. Sidste år fik i alt 132 familier i de 2 kommuner en håndsrækning fra hjælpeorganisationen, men i år er tallet steget til 156. Og hvor der sidste år var størst behov i Herning Kommune, er det i år familier i Ikast-Brande, der tager broderparten, oplyser Bodil Markmøller.

På landsplan har Dansk Folkehjælp godkendt ansøgninger om julehjælp for ca. 12 mio. kr., men organisationen er ikke sikker på, den har økonomi til, at alle værdigt trængende kan få julehjælp. Lokalt ser det dog ud til, at det lykkes at få enderne til at nå sammen.

– Vi sidder og regner og regerer i disse dage, fortæller Bodil Markmøller. Hendes vurdering er, at stigningen bl.a. kan skyldes, at flere er faldet ud af dagpengesystemet, men også at de kommunale sagsbehandlere med tiden er blevet mere opmærksomme på, at muligheden eksisterer.

Julehjælpen fra Dansk Folkehjælp består af en købmandskurv med varer for 500 kroner samt to gavekort hver på samme beløb til henholdsvis Fætter BR og Sportmaster. Til de familier, der ikke selv har mulighed for at tranportere sig til udleveringsstedet i Herning, hjælper hjemmeværnet med uddelingen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul