Gå til hovedindhold

Man må undre sig 2

Torben Lindeschouw

Både på Brande Bladet online og i den trykte avis har der på det seneste været megen debat om vindmøller og planen for boligbyggeri ved Nordlundvej.

Reaktionen fra politikerne fra Venstre og Socialdemokratiet samt DF er interessant!

Når det gælder vindmøller, så er den politiske aftale omkring processen ved planlægning og opsætning af vindmøller ufravigelig.

Når det gælder boligbyggeri ved Nordlundvej, så er Strukturplanen mestendels noget, man med et pennestrøg kan ændre efter forgodtbefindende.

Ingen er vist i tvivl om, at vi i Ikast-Brande kommune har brug for tilflyttere. Mange tilflyttere for at den fremtidige økonomi kan hænge sammen. Derfor skal vi bruge attraktive byggegrunde, som kan tiltrække arbejdsaktive familier.

Man må undre sig, at området ved Nordlundvej, der er et af de mest attraktive steder i Brande, delvist skal bebygges med rækkehuse, når ønsket i strukturplanen er naturtilpasset bebyggelse. Naturligvis er rækkehuse en fortrinlig boligform, som der skal være plads til. Men det var måske mere på sin plads at bygge disse i Brande Syd området, og så fokuserer på naturtilpasset og eksklusivt byggeri.

Man må undre sig, at de samme partier kan have så forskellig opfattelse af, hvordan man behandler de aftaler, man har lavet. Faktisk så det jo sådan, at man opfører sig efter devisen ”målet helliger sig midlet”.

Det er sådan rigtig gammel sognerådspolitik fra 30’erne og frem til kommunalreformen i 1970.

Man må undre sig, at nutidens politikere ikke er blevet klogere! Ulempen ved, gennem tvungen skolegang, at sikre sig en veluddannet befolkning er, at den dinosauragtige tilgang til politik omgående afsløres. Tilbage står politikere, som undrer sig over den manglende respekt og den almindelige politikerlede.

Lad os håbe, at vi ved næste kommunevalg får et byråd, som består af visionære og fagligt kompetente politikere, der vil skabe udvikling i kommunen. Som det er nu, bliver vi overhalet af nabokommunerne, og det til trods for, at alt taler for, at Ikast-Brande kommune skulle være en kommune i rivende udvikling.

Vi er for 10. gang blevet årets erhvervskommune. Vi har altså alle de redskaber, der kan gøre os til én af de bedste kommuner at leve i. Bliver de brugt? Nej, i stedet maler flertallet i byrådet sig op i det ene umulige hjørne efter det andet. Skaber det udvikling? Nej, det skaber stilstand! Som er lig med afvikling!

Lad os håbe, at 16. november 2021 betyder farvel til fifleriet og det gamle støvede og goddag til visioner og fremdrift til gavn for de fantastiske virksomheder, vi har i kommunen, og de dygtige og arbejdsomme borgere, vi er så heldige af have.

 

Torben Lindeschouw

Jensen Flø Vej 14

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Brande Golfklub
    Brande Golfklub
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • camp 19
    camp 19
  • Forårskoncert
    Forårskoncert
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Forum Brande
    Forum Brande
  • MES
    MES
  • Drantum Loppemarked
    Drantum Loppemarked
  • Agroland
    Agroland

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    11 maj.

    Forum Brande inviterer til offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Brande Højskole
    12 maj.

    Forårskoncert i Brande Kirke

    Arrangør: Organisterne og aktivitetsudvalget
    Sted: Brande Kirke
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.