Måske skulle du få benene på nakken og komme ud af Ikast-Brande Kommune?

Kommentar til Brande Bladets forside den 28. september 2016 vedr. testvindmølle i Drantum, hvor 34 høringssvar tilsidesættes, se forsiden af sidste uges Brande Blad, der er noget i gang i kommunen, som du skulle tage at sætte dig ind i.

Det er simpelthen så rystende, at byrådet så meget som overvejer at godkende planerne for opsættelse af ny testvindmølle i Drantum. Læs lige hvad der står i artiklen. Byrådet skal tage stilling til, om de vil godkende planerne om opførelse af ny testvindmølle på trods af ulovligt og ugyldigt grundlag.

Da vores ejendom vil få et skyggekast på ca. 30-40% over den tilladte tidsgrænse. Hvordan kan Siemens Wind Power og Uhre Windpower samt Teknik- og Miljøudvalget gå ind for noget der bryder loven? Jeg håber inderligt, at vi har et byråd, som vil overholde loven. Hvor er vi ellers på vej hen?

Hvis byrådet godkender disse planer, så er det virkelig bedst for alle boligejere i kommunen, at få solgt deres bolig imens tid er og komme væk. Når byrådet tilsidesætter lov og orden, så kan INGEN længere være tryg her. Næste gang er det måske dig, din familie, din økonomi og din sundhed, der vil blive smadret.

Vi er kåret som Danmarks bedste erhvervskommune, hvor er det fantastisk, men hvem betaler prisen?

Næste gang kan det være DIG.

ALLE kan læse div. indsigelser, advokatfirmaets (som er specialist på vindmølleområdet) notat m.m. i sagen på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside.

Med venlig hilsen
Bente Joensen
Alkærlundvej 3

Kommentarer

Jamen der er jo INGEN af "De Store Chefer" der bor i Drantum - vel????

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul