Skip to main content

Legater nedlægges

Hvis du går og pusler med tanker om at søge f.eks. Frøken Nielsine M. Nielsens Legat eller Ane Fjerskovs Mindefond om penge, er det ved at være sidste udkald: Sammen med en håndfuld andre legater i Ikast-Brande Kommune bliver de nu nedlagt.

Et enigt byråd besluttede tirsdag uden yderligere bemærkninger at nedlægge i alt 7 legater i Ikast-Brande Kommune, som enten har ingen eller meget små renteindtægter og dermed midler til uddeling eller ligefrem utidssvarende formål. Det drejer sig om Martin Agger og Hustrues legat stiftet i 1973 til udbetaling blandt værdigt trængende blandt stifternes efterkommere, Ane Fjerskovs Mindefond stiftet i 1984 til fordel for værdigt trængende syge og gamle i Ikast Kommune, Margrethe og Søren Østergaards mindelegat stiftet i 1982 til støtte for et eller flere forældreløse børn i Ikast Kommune, Christine og Chr. Skovs mindelegat stiftet i 1973 til huslejehjælp for ældre værdigt trængende i Bording Kommune, Frøken Nielsine M. Nielsens legat stiftet i 1963 til uddeling blandt værdigt trængende i Blåhøj Sogn, Nis Nissen Jøker og hustrus fond fra 1947 til rentefrit udlån i Brande Kommune og endelig ”Legater vedr. værdigt trængende i tidl. Nr. Snede Kommune,” hvis oprindelse fortaber sig i det uvisse.

Civilstyrelsen skal nu sige god for nedlæggelsen, hvorefter midlerne så vidt muligt vil blive uddelt i.h.t. de respektive legater og fondes fundats, for flere af legaternes vedkommende efter en annonceret ansøgningsrunde.

Politik

Kommentarer

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • sport
    sport
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Camp
    Camp

    Kalender

    17 Dec.

    Ekstraordinær generalforsamling Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Energiselskab, Sdr. Ommevej 38, Blåhøj
    05 Jan.

    Nytårskur i Aktivitetscentret Brande

    Arrangør: Aktivitetsrådet Brandlundparken
    Sted: Brandlundparken i Brande
    14 Jan.

    Generalforsamling i Brande Senior Bowling

    Arrangør: Brande Senior Bowling
    Sted: Big Bowl Center i Brande
    23 Jan.

    Koncert i Drantum Forsamlingshus ed The Mukherjee Development

    Arrangør: Bestyrelsen Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.