Gå til hovedindhold

Laveste antal byggekonkurser siden 2007

I december var der beskedne 47 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Dermed kan det samlede facit for 2013 gøres op: Med 694 byggekonkurser landede branchens konkursomfang i 2013 på laveste niveau siden 2007 – og Dansk Byggeri forudser nyt fald i 2014

Den største del af tilpasningen i byggebranchen ovenpå finanskrisen har nu formentlig fundet sted. I hvert forudser Dansk Byggeri yderligere konkursdyk i 2014. Til gengæld tyder alt på, at der var flere beskæftigede, som blev berørt af konkurserne i 2013, hvor meget store virksomheder, som Pihl & Søn gik ned.

Hvorvidt det er tilfældet, vil fremgå af en baggrundsanalyse, som Dansk Byggeri offentliggør senere på ugen.

Slutresultatet for 2013 er, at 694 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen gik konkurs. Det er et fald i antal konkurser på 7,7% i forhold til 2012, og det er det laveste antal konkurser i bygge- og anlægsbranchen siden 2007.

Nødvendig tilpasning

 - Faldet i antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen er et resultat af, at størstedelen af den hårde, men nødvendige tilpasning i branchen ovenpå finanskrisen, nu har fundet sted. De færre byggekonkurser ligger i fin forlængelse af Dansk Byggeris seneste regnskabsanalyse, der viste, at antallet af virksomheder med underskud i branchen var faldet fra 28% i 2011 til 22% i 2012, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Forventning om nyt fald i 2014

- Selvom det unægtelig stadig er meget tidligt på året, forventer Dansk Byggeri, at antallet af byggekonkurser i 2014 vil fortsætte den nedadgående trend. Året begynder godt med en mild vinter, udbedring af stormskader i ordrebøgerne samt den videreførte BoligJobordning, som tilsammen holder hånden under meget af aktiviteten især hos de mange små og mellemstore byggevirksomheder. Et foreløbigt bud – naturligvis behæftet med usikkerhed - kunne således være, at konkursantallet falder fra det nuværende niveau på ca. 700 konkurser årligt til ca. 600 i 2014, siger Bo Sandberg og henviser samtidig til, at antallet af konkurser i ”de gode år” før finanskrisen svingede mellem 300 og 400 konkurser pr. år.

Færre konkurser i det samlede erhvervsliv

I det hele taget blev 2013 et bedre konkursår end 2012. Med 4.993 konkurser, var der for første gang siden 2008 færre end 5.000 konkurser årligt. Det procentvise fald i konkursomfanget i det samlede erhvervsliv i 2013 blev – ligesom for bygge- og anlægsbranchens vedkommende - på 8%.

 - Det er positivt, at konkursbølgen er aftaget. De færre konkurser i 2013 skal dog ses i sammenhæng med, at der også i 2013 var rekord-få nyetablerede virksomheder, så dynamikken i form af virksomhedsomsætning i erhvervslivet er fortsat ikke særlig stor, hvilket lægger en dæmper på væksten, slutter Bo Sandberg.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Grundlovsdag
    Grundlovsdag
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Anne Dolmer
    Anne Dolmer
  • Søby Musical
    Søby Musical
  • Agroland uge 1
    Agroland uge 1

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give
    05 jun.

    Grundlovsdag 2026 med sognepræst Lone Vesterdal

    Arrangør: Kirkekontoret Brande
    Sted: Præstegårdshaven bag præstegården i Brande
    07 jun.

    Afskedsgudstjeneste med Anne Dolmer

    Arrangør: Menighedsrådet i Brande
    Sted: Brande Kirke
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.