Gå til hovedindhold

Lange, grønne fingre i Ørbæklund

Tilsyneladende har vejret i pinsen været godt nok til lidt kombineret have- og måneskinsarbejde.

Det var en temmelig fortørnet Marie Pedersen, som tirsdag formiddag kontaktede Brande Bladet:

- Jeg er simpelthen så forarget, lød det fra Rie, som hun helst vil kaldes. Grunden til forargelsen var en opdagelse, hun havde gjort dagen forinden, 2. pinsedag, under sin daglige spadseretur i Anlægget (Ørbæklund): Fra et af blomsterbedene tæt ved søen var der siden den foregående dag blevet fjernet fem planter, bl.a. et par hostaer.

På stien er en del af jorden fra rodknoldene helt tydeligt blevet slået af, men derudover er de eneste spor efter de fem stauder de huller, de har efterladt i blomsterbedet.

Hvem der har haft spaden med i Anlægget i stedet for at køre en tur på den nærmeste planteskole eller spørge naboen om en aflægger, har hun ikke den fjerneste anelse om, men hun kan ikke lade være med at undre sig over fremgangsmåden og over at nogen synes, det er i orden at benytte sig af selvbetjening på den måde.

Ikke et generelt problem

Hos Ikast-Brande Kommunes entreprenørafdeling, der bl.a. står for vedligeholdelsen af kommunens grønne områder, var teamleder Torben Hegaard ikke informeret om tyveriet, og han oplever det heller ikke som et generelt problem.

– Det er heldigvis ikke noget, vi døjer ret meget med, siger han, men det er dog sket enkelte gange tidligere, at der er blevet fjernet (stjålet) planter fra de kommunale parker, oplyser han videre.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Brande
    Brande
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Cut 31
    Cut 31

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.