Gå til hovedindhold

Laks i Brande Å

Lige nu gyder laks og havørreder i Brande Å, men det kan koste op til 7.500 hvis man prøver at fange dem

Tekst: Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks

Foto: Bjarne Stavlund, Brande

Fra nu og indtil midt i januar 2021 er der rigtig gode muligheder for at se laks og havørreder gyde i Brande Å.

Laksene har været på en lang rejse fra nord Atlanten ved Svalbard og øst Grønland, for at vende tilbage til det sted hvor de blev udsat eller voksede op. Det er en lang og farefuld rejse, og det er de færreste der klarer hele turen. Rækken af udfordringer er lang, begyndende med ferskvandsulke, der stjæler de nylagte æg fra gydepladsen, ørreder, gedder, isfugl og ikke mindst skarv, senere når laks og havørrederne trækker i havet kommer også store saltvandfisk, hvaler og sæler gør et indhug i bestandene. Dertil erhvervsfiskeri, hvor særligt bifangster ved makrelfiskeri kan være en problematik. Også lystfiskerne efterstræber laksen, heldigvis er dette fiskeri er godt reguleret, så det fiskeri som foregår, er bæredygtigt.

Så når man ser laksene gyde, er det altså afslutningen på en fantastisk rejse, som man kun kan have den største respekt for.  Samtidigt er det resultatet af et stort arbejde med Brande Å, hvor rigtig mange har budt ind for at forbedre forholdene. Alle spærringer nedenfor Brande Å fjernet, så fiskene nu har fri adgang fra havet til gydeområderne.

 Det er primært Vejle og Ikast-Brande Kommune der har stået for dette arbejde. Samtidigt har Skjern Å Sammenslutningen, kommunerne, og lokale ildsjæle udlagt gydegrus og skjulesten, så der nu er rigtig gode gydemuligheder for laks, havørreder og stallinger. Disse tiltag har kun kunnet gennemføres, fordi der har været stor velvilje fra de lokale lodsejere, som har været gode medspillere i projekterne.

Brande Kommune har valgt at tillade fiskeri på kommunes arealer i fiskesæsonen, som går fra 1.3 til 31.10 til glæde for byens borgere. Det er godt initiativ, som mange har glæde af, men lige nu er åen fredet og fiskeri ikke tilladt. Desværre har enkelte alligevel følt sig friste til at fiske efter de store fisk. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, og Fiskerikontrollen er blevet gjort opmærksom på ulovlighederne. Og det kan blive en bekostelig affære hvis man fanger fisk i fredningstiden. Bøden kan løbe i 7.500, - kr.

 

 

 

 

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Brande
    Brande
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Cut 31
    Cut 31

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.