Gå til hovedindhold

Kun et hold ønsker to skoler med overbygning

Vi vil i Socialdemokratiet gerne minde de øvrige partier, lister samt interesserede borgere i kommunen om, hvor langt byrådet er i processen omkring Præstelundskolen. Et samlet byråd er enige om, at der skal bygges en ny skole, og byrådet har ligeledes afsat 200 millioner til projektet over de næste fire år.

På nuværende tidspunkt i processen skal vi finde frem til, hvordan den samlede skolestruktur skal se ud i Brande by i fremtiden, så vi får bygget den rigtige skole til fremtiden.

I Socialdemokratiet er vi ikke i tvivl om, hvordan fremtidens skolestruktur bør se ud i Brande. Vi har brugt de seneste måneder på at lytte til elever, forældre, skolebestyrelser, lærere og øvrige ansatte på de to nuværende folkeskoler.

Derfor tør vi godt på nuværende tidspunkt, som det eneste parti, at give vores bud på en fremtidig skolestruktur i Brande - det giver kommunens borgere mulighed for at prioritere folkeskolerne, når de skal sætte deres kryds til kommunalvalget.

Vi ønsker først og fremmest to skoler med overbygning i Brande, og så ser vi gerne at den nye Præstelundskole opføres i området tæt på den nuværende skole, så en ny skole kan tages i brug løbende over de næste fire til fem år.

I Socialdemokratiet mener vi ikke, at kommunens politikere bør blande sig i de konkrete udformninger af byggeprojekterne på de to skoler.

Politikerne bør alene fastlægge de overordnede strukturelle, faglige og pædagogiske mål, og så overlade resten af opgaven til embedsmændene, skolelederne, skolebestyrelserne og de daglige brugere af skolerne, sammen med de valgte arkitekter.

Er du enig i vores udmelding, så er kommunalvalget let! Du kan regne med, at det vi arbejder for før valget, også er det vi arbejder for efter valget, uanset hvem der bliver valgt til byrådet for Socialdemokratiet.

Det Socialdemokratiske hold

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Troens Ord
    Troens Ord
  • camp 31
    camp 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Biomar
    Biomar
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.