Annie ramte ikke helt ved siden af

Lidt flere end sidste år, helt præcis 724 tilskuere, overværede Teaterkompagniets version af musicalen "Annie Get Your Gun", som blev opført 5 gange i løbet af sidste uge i RemisenBrande.
Trods fremgangen i forhold til sidste års jubilæumsforestilling "Himmelsk", som trak knap 700 tilskuere, er Teaterkompagniets formand Jørgen Lauridsen, der selv spillede rollen som Buffalo Bill, både overrasket og en smule skuffet, da forventningerne var højere:
- Tilbuddene på denne tid af året i Brande er talrige. Der var mange til banko og til Bierfest i samme uge, som vi spillede, og i denne uge er der tre ting i Remisen. Herudover kommer der et hav af julefrokoster sidst på måneden, så man kan roligt sige at ”underholdningsmarkedet” er mættet.
- I erkendelse af det, flytter vi nok vores forestilling til næste år frem, så vi spiller i uge 40 i stedet for, men den endelige beslutning er dog ikke truffet endnu, udtaler formanden.
Næste års forestilling bliver i øvrigt "Vi maler byen rød - the musical", som følger en gymnasieklasse i slutningen af 80'erne krydret med masser af grand prix-sange.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul