”Ironi og overdrivelse kan forekomme”, burde jeg have skrevet i forbindelse med mit indlæg om kommunal udflytning. Hvilken rædsom undladelsessynd, jeg dog her begik. Og ærgerligt, at du ikke blev klar over, at mit billedsprog omkring nogle af regnearkene alene var anvendt for at give udtryk for en efter min vurdering for-fordelingstendens mellem Ikast og stort set samtlige andre byer/landsbyer i kommunen.

Så flere af de nævnte ”regneark” var ikke relevante i det konkrete tilfælde (kommunal udflytning), men kun sarkastisk omtalt for at opridse en tendens (også i samfundet i øvrigt). Men lad os gå til biddet – lad os holde os til det konkrete vedrørende (mulig) kommunal udflytning. Så kan vi bokse de andre faneblade, når det måtte vise sig aktuelt.

Hvis jeg har skrevet, ”at den manglende vedligeholdelse er sjusk og nærmest uansvarligt”, fastholder jeg det. Men da du giver udtryk for, ”at det ikke er blevet dyrere ved at udskyde renoveringen”, skal jeg forsøge at overbevise dig i det følgende.

Lad min tese være: Den manglende vedligeholdelse har medført urimeligt høje driftsomkostninger over en årrække!

Og det skyldes, at kommunen gennem adskillige år har haft en betydelig ulyst til at foretage andet og mere end nødtørftige bygningsmæssige forbedringer. Jeg har lagt øre til et rædsomt eksempel, hvor man fortæller, at fjernvarmeværket for at beskytte de øvrige 1100 forbrugere på et tidspunkt så sig nødsaget til på Brandes tidligere rådhus at sætte forbrugsbegrænser på temperaturen på returvandet, fordi der uhæmmet blev skruet op for radiatorerne for at varme lokalerne op. Og det kan nok være, at medarbejderne frøs så tænderne klaprede. Havde den yderste del af disse markante varmeudgifter været anvendt til forbedring af varme- og bygningsstandarden, ville der have kunnet været investeret for mange mio. kr. Den tilspidsede situation blev i øvrigt afklaret ved kommunens tekniske direktørs direkte henvendelse til værket, hvor værket til gengæld for at linde på temperaturbegrænseren fik tilsagn om forbedring af varmeanlægget. Det var en historie fra det gamle rådhus. Historien er altså utrolig. Men den er sand. Og der er flere kommunale ejendomme i byen, som bærer på hver sin historie.

Du skriver også: ”Det er rigtigt, at byrådet gerne vil tage ansvarlige beslutninger på et oplyst grundlag…”, ”Uld-i-mund”, siger jeg, for hvad er oplyst grundlag?

Hvis der er 10 plejehjemskrævende borgere for meget i Brande og 10 ledige pladser i Ikast, hvad så? Hvad siger så ”det oplyste grundlag”? Det siger i hvert fald ikke noget om beslutningen.

Derfor henstiller jeg jo til politikerne at anlægge et holistisk menneskesyn, altså at sætte mennesket i centrum. Det koster undertiden, men det er derfor, vi har politikere, som skal være parate til at tage disse hensyn, som også kunne være at holde liv og lys i tidligere rådhuse – nu administrationsbygninger – af hensyn til trivslen i de pågældende (mindre) byer.

Lidt om regnestykket og de 6 kr. pr borger, det vil koste pr. måned, hvis der skal bygningsrenoveres for f.eks. 60 mio. kr.

Her er du heldigvis enig med mig i regnestykket. Vi når frem til det samme facit, nemlig at 60 mio. kr. investeret vil kunne være afskrevet over knap 30 år. Er det ikke OK for dig? Eller ser du et problem? Er de 30 år ikke udtryk for levetiden for anlægsaktivet? Skal afskrivningshorisonten ikke afspejle levetiden?

Hvis du vurderer, at en afskrivningshorisont på fast ejendom på 30 år ikke er i orden, kender jeg i hvert fald en fjernvarmebestyrelse, som er helt galt afmarcheret. For i den pågældende (halvoffentlige) institution, som fjernvarmeværket er, afskriver man faktisk med kommunens godkendelse og med lovgivningen i ryggen over aktivernes forventede levetid. Det er 25 år for f.eks. ledningsnet.

Joh, lad os debattere på seriøst grundlag. Jeg skal i den forbindelse tilstræbe ikke at anvende sarkasme uden udtrykkeligt at gøre opmærksom på det.

Jeg noterer, at din holdning er, at administrationsbygningerne i Brande og Nr. Snede bør opretholdes. Jeg håber, at denne holdning vil være udbredt i byrådssalen.

Henrik Kraglund
Gunvorsvej Syd 10

P.S. For god ordens skyld nævner jeg, at der for alle fjernvarmeværker gælder samme bestemmelser som for kommuner om ”offentlighed i forvaltningen”. Alle - forbrugere og ikke-forbrugere - kan henvende sig på værket og da få adgang til fjernvarmeværkets ”data” (visse personalemæssige forhold er dog nok undtaget, gætter jeg på. Det har dog aldrig været aktuelt).